Et hul i historien

Modsat mange af de andre huller på Brabazon-banen har 11. ingen glorværdig fortid eller spændende udfordringer til spillerne. Efter at være blevet gjort pænt i stand voldte hullet nu alligevel problemer for Ryder Cup-spillerne

The Belfry

Et scorecard i golf er ofte som et gammelt fotografi fra skoletiden.

Nogle af hullerne bliver uden videre vist på den indre filmstribe - oftest dem med de gode oplevelser, mens andre ikke bliver til mere end et uskarpt flash.

Lige så fuld af kontraster er gensynet med 8.C. Underskønne Mette på forreste række kan stadig forårsage hjertebanken, mens navnet på ham med det fedtede hår og bumserne for evigt er skubbet ud af bevidstheden.

Efter en uge på The Belfry vil de 24 spillere sikkert have det på samme måde med Brabazon-banen. For nogle hullers vedkommende giver genkendelsen sig selv, da de har vundet berømmelse ved at lægge græs til uudslettelige kapitler i Ryder Cup-historien.

Monsterput

Blandt de mest berømte er Sam Torrances monsterput på 18. hul, der ikke alene gav ham singlesejren over Andy North, men også endeligt sikrede Europa pokalen i 1985. Otte år senere rakte Nick Faldos hole-in-one på 14. kun til at give ekstra håb, men for øjeblikket arbejder ledelsen på The Belfry på at få designet mindeplader for at markere de to begivenheder.

Ganske som Severiano Ballesteros fik sin egen ved 10. tee, da han som den første formåede at slå bolden direkte på green, der er beskyttet af vand og træer.

Andre huller sætter sig fast i hukommelsen på grund af deres flotte eller særprægede udseende, men ingen af delene kan 11. hul på Brabazon prale med.

Faktisk er de 383 meter kun en flygtig parentes i den officielle baneguide, men helt ubemærket får par fire-udfordringen dog ikke lov at ligge hen. Faktisk er en ny bunker blevet gravet specielt til Ryder Cup, og allerede 4.30 i går morges er de første greenkeepers i gang.

At vende græsstråene i samme retning er noget nær det eneste, som ikke bliver gjort i forsøget på at skabe de perfekte rammer. Den i forvejen tætklippede fairway får endnu en tur med plæneklipperen. Fra højre mod venstre og i pausen mellem dagens foursomes og fourballs fra venstre mod højre, selv om væksten på de syv-otte timer nu nok har været begrænset.

Efter klipningen traver en greenkeeper troligt frem og tilbage, mens han svinger en lang stang af elastisk fiberglas i horisontale bevægelser foran sig. Med et jævnt glid rammer den græsset, så duggen og det løse græs bliver hvirvlet op i luften.

"Det skal vi gøre, når vi har slået græsset, så det ikke ligger i klumper. Vi tæsker simpelthen græsset," lyder forklaringen fra greenkeeperen, der ikke vil ud med sit navn.

Chefen har nemlig forbudt ham at tale med pressen, men han vil dog godt fortælle, at han glæder sig til at komme hjem og se fjernsyn i aften.

»Det er altså fedt at sidde og se golfens største stjerner og vide, at de går på min fairway, der bare ser så godt ud.«

Allerede klokken 7 begynder de første tilskuere at nyde synet fra tribunen ved green. De første spillere når ganske vist først 11. hul tre timer senere, men med 35.000 tilskuere får man ikke set meget uden planlægning og fravalg. En god plads ved hvert hul er simpelthen en umulighed, og derfor forvandler den hyggelige travetur sig hurtigt til en forhindringsløb over 18 huller, hvor præmien er fri udsigt til green.

Op- og nedture

Af samme grund udvælger hovedparten to-tre huller, hvor de så til gengæld også får hele oplevelsen med. De stadigt større jubelbrøl annoncerer spillernes snarlige komme, og pludselig går det løs. På snor ruller de fire matcher i fourballs henover hullet, der gør mere end god modstand.

Flere af spillerne kommer op at toppes med bunker, rough og træer og taber formiddagens slag, men i eftermiddagens fourballs har verdens bedste golfspillere bedre held med at finde den korteste vej mod flaget, så det samlede regnskab lyder på 16 par, 5 birdies og 3 bogeys.

Bag tallene skjuler sig historier om både op- og nedture, og måske har 11. hul på den ene eller anden måde sikret sig en plads i hukommelsen hos nogle af spillerne.

thomas.kristensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.