Sejlsport: Jesper Bank bliver boss

Jesper Bank står ved roret, når Louis Vuitton Cup begynder tirsdag. Dermed må favoritten Magnus Holmberg indtage pladsen som strateg, men lover Bank 100 procent opbakning

Auckland

I måneder svirrede rygterne: At Magnus Holmberg på grund af Victory Challenges rødder i Sverige selvfølgelig skulle står ved roret, når sejladserne om Louis Vuitton Cup begynder tirsdag. Men tre dage inden startskuddet blev den opfattelse gjort til skamme.

Jesper Bank skal styre. Han fungerer som boss om bord, og det er ham, svenske Victory Challenge satser på. Dermed må Magnus Holmberg som en af verdens absolut bedste matchrace-sejlere tage til takke med pladsen som strateg i den såkaldte "afterguard" på Ørn.

Men det får ham ikke til at snerre.

Jævnbyrdige

»Vi har været utrolige jævnbyrdige hele vejen, og det er nok også en af grundene til, at beslutningen bliver taget så sent. Jeg håber inderligt, at det kommer til at fungere 100 procent for Victory Challenge med denne besætning, og nu gælder det bare om at give Jesper al den støtte, han har brug for, og bakke ham 100 procent op,« siger Magnus Holmberg.

Med Jesper Bank ved roret og Magnus Holmberg ved hans side, kan de øvrige udfordrere godt begynde at frygte for fremtiden. Selv neddysser Jesper Bank dog rollen som rorsmand.

En cowboy ved roret

»Jeg er selvfølgelig glad for at være med på båden i en afgørende rolle. Men om det havde været som rorsmand eller strateg er mindre vigtigt. Nu tager Magnus sig af det strategiske, og han har sin egen taktiker om bord. Det er nok en af de stærkeste matchracekombinationer, og så sætter man en cowboy til at styre,« siger han med et skævt smil.

Med sig om bord får Jesper Bank følgeskab af Claus Olesen, Kasper Vang og Henrik Blakskjær, som også vandt OL-guld med rorsmanden under legene i Sydney 2000.

Svær beslutning

Derimod må Morten Halkier og Mikkel Røssberg vente med at få lov til at sejle de afgørende sejladser. Det er den australske coach Skip Lissimann og syndikatleder Mats Johansson, der sætter holdet.

Dermed har Jesper Bank ikke deltaget i den svære beslutningsproces, men været med på råd, inden navnene blev offentliggjort for sejlerne.

Der hersker dog ingen tvivl om, at der kommer til at ske en del udskiftninger. I løbet af den næste måned skal Victory Challenge sejle 16 sejladser, og det tærer på kræfterne. Men grundstammen skal have lov at finde en rytme.

Løbende udskiftninger

»Jeg kan forestille mig, at holdet nu lige skal have tid til at komme fra start. Det er jo en tillid, de viser 16 mand, og den skal vi selvfølgelig leve op til. Derfor regner jeg helle ikke med, at de ryster raflebægeret lige med det samme. Til gengæld tror jeg, at vi vil se løbende udskiftninger på grinderpladserne allerede fra onsdag, for det er noget tungt stads.«

Der bliver dog ikke meget tid til at nyde den nye rolle.

»Jeg sidder ikke så meget og glæder mig. Det har jeg ikke tid til. Jeg skal sørge for at være klar, og derfor bruger jeg tiden til at forberede mig mentalt. I mit tilfælde er energien og fokus rettet mere indad,« siger Jesper Bank, der lørdag deltog sammen med resten af Victory Challenge holdet i den officielle åbning af Louis Vuitton Cup i Auckland.

Ved den lejlighed kom den danske sejlerbegavelse i fornemt selskab, da han med Hugo Stenbeck - afdøde Jan Stenbecks søn - som eneste kollega fra Victory Challenge fik plads på forreste række ved siden af sejlerkoryfæer som Dennis Conner, Russell Coutts og pengebagmændene Patrizio Bertelli, Peter Harrison og Vincenso Onorato.

peter@ernstved.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.