Dystre økonomiske udsigter i AB

AB offentliggjorde torsdag sit årsregnskab, der viste et underskud på 21,4 mio. kr. Opførelse af et nyt sportskompleks i Gladsaxe med hotel og sportscollege er udset til at redde AB's økonomi, men projektet skydes ned fra flere sider

Torsdag aften offentliggjorde AB A/S sit årsregnskab, der viste et samlet underskud på 21,4 millioner kroner. Det betyder, at AB har mistet halvdelen af sin aktiekapital, og fredag formiddag blev fodboldklubben derfor overført til observationslisten på Københavns Fondsbørs, hvor også Silkeborg på det seneste har figureret.

På trods af de økonomisk trængte tider barsler klubben med omfattende byggeplaner i området omkring Gladsaxe Stadion. Planer, der ifølge AB's bestyrelsesformand Mogens Flagstad vil koste mellem 215 og 230 millioner kroner. Tidligere på måneden orienterede AB Fondsbørsen om planerne for opførelse af et Gladsaxe Sportscenter i relation til det nuværende Gladsaxe Stadion.

Strategien er ambitiøs og indbefatter blandt andet opførelse af et 3-stjernet hotel med 120 værelser, opførelse af et sportscollege med plads til 40 unge talenter og nye lokaler til AB's administration. En omfattende byggeplan, der er prissat til mellem 215 og 230 millioner kroner. Ifølge Mogens Flagstad skal de penge komme fra investorer i Gladsaxes erhvervsliv.

Alene med optimisme

»95 procent af det nye byggeri er henvendt til erhvervslivet, og derfor tror vi på, at vi kan skaffe investorer til projektet. Vi forestiller os et udviklingsselskab, hvor AB skal være en af de mindre investorer. Jeg har i mit eget virke som advokat set lignende projekter blive realiseret med succes, og vi tror, at fodboldklubben AB kan trække folk til de andre aktiviteter,« siger Mogens Flagstad.

Men Mogens Flagstad står alene med sin optimisme omkring det nye projekt. Ricky Steen Rasmussen, finansanalytiker i Dansk Aktie Analyse, har gransket regnskaberne i flere professionelle fodboldklubber. Han spår AB's projekt en svær fremtid.

»Jeg tror, at det bliver meget svært at realisere det her projekt. AB er en økonomisk lille klub som satser meget stort med det her, og de risikerer at brænde fingrene alvorligt. Det vil formentlig blive svært at finde villige investorer til projektet, for fodboldklubber har efterhånden ikke det bedste ry i erhvervskredse, og bare fordi man kan lokke med en superligaklub som reklameflagskib, betyder det ikke nødvendigvis, at man har en god forretning,« siger Ricky Steen Rasmussen. Han har desuden svært ved at se, hvordan det nye Gladsaxe Sportscenter skal give økonomisk afkast til investorerne.

»Et sportscollege med 40 værelser til talenter ligner umiddelbart en ren udgift. Man virker meget ivrige efter at skabe nye talenter, der kan sælges, men det tager lang tid, før det giver afkast. At opføre et 3-stjernet hotel er også meget ambitiøst. Jeg tvivler på, hvor mange mennesker der tager til Gladsaxe for at bo på hotel, når København vrimler med hoteller,« siger Ricky Steen Rasmussen.

Den vurdering bakkes op af Annette Vangstrup, der er afdelingschef for den brancheøkonomiske afdeling i hotel- restaurations- og turisterhvervets brancheorganisation (HORESTA).

I HORESTA advarer man om, at den storkøbenhavnske hotelbranche står overfor en generel afmatning de næste fem til ti år.

»Der er bygget rigtig mange hoteller i København i de seneste par år, og antallet af gæster er ikke fulgt efter. Derfor vil man de næste fem til ti år opleve mange tomme værelser på alle hoteller. Jeg tror, at et nyt hotel i Gladsaxe vil få svært ved at trække gæster til fra København. Og jeg tror ikke, at der er nok turister i Gladsaxe området til at fylde 120 værelser,« siger Annette Vangstrup.

Det vurderes altså, at AB vil have svært ved at rejse og tjene penge til projektet - Gladsaxe Sportscenter. Der vil under alle omstændigheder gå et par år, før AB A/S kan tjene penge på det nye projekt.

»Hvis AB fortsætter med at præstere underskud i den størrelsesorden, vi har set de seneste par år, vil egenkapitalen i klubben være væk inden længe. Det vil det store projekt ikke kunne ændre på, for der vil gå noget tid, inden det kan sættes i værk,« siger Ricky Steen Rasmussen.

AB har, som det nye regnskab viser, aktuelt nogle økonomiske problemer der skal afklares, inden projektet om et Gladsaxe Sportscenter kan realiseres. Derudover skal AB A/S også overbevise byrådet i Gladsaxe om, at kommunen skal tage del i et nyt byggeri omkring stadion. For nyligt takkede byrådet nej til et forslag fra AB, hvori Gladsaxe kommune skulle optræde som sponsor for AB, og spytte fire en halv million i den trængte klubkasse over tre år. Nu opfordrer AB til et endnu mere ambitiøst samarbejde, hvor kommunen skal sælge området omkring Gladsaxe Stadion til AB A/S. Men kommunen skal ikke modtage nogle penge for grunden. Salgssummen skal i stedet indskydes i det nye selskab bag Gladsaxe Sportscenter, hvor både AB og kommunen altså skal være mindretalsinvestorer. Økonomiudvalget i kommunen vurderer i øjeblikket planerne, men viceborgmester Peter Lawrence Brooker (SF) erklærer sig på forhånd skeptisk.

»Jeg tror, det er lige på kanten af, hvad folk i kommunen vil gå med til. Vi har i forvejen snakket om et nyt kulturhus, hvor der også skulle indgå et hotel, og to store hoteller er nok rigeligt i Gladsaxe. Udover det er jeg personligt imod planen, fordi kommunen skal sælge en grund og investere pengene i et selskab, der er på vej ned,« siger Peter Lawrence Brooker.

Han er dog i mindretal i byrådet, hvor Venstre og Socialdemokraterne traditionelt har været venligt stemt overfor AB.

»Hvis tilsynsrådet siger god for modellen, kan der godt blive flertal for det i byrådet. Men jeg syntes efterhånden, at tingene bliver skruet op i et for højt leje i forbindelse med AB. Man fik også presset et dyrt stadion igennem i byrådet, og det står nu tomt til kampene,« siger Peter Lawrence Brooker.

kasper.krogh@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.