Ingen fremtid

Nyt stort underskud kan føre til salg af den økonomisk trængte hal i Næstved

En lukning med efterfølgende salg til private investorer kan blive skæbnen for den økonomisk trængte fodboldhal i Næstved.

Efter et nyt sekscifret underskud har ledelsen opgivet at føre hallen videre under den nuværende form, og en arbejdsgruppe har nu fået en frist på to måneder til at skrue en redningsplan sammen.

Det seneste regnskab, der er afsluttet 30. juni, viser et underskud på godt 200.000 kr.

»Det er godt 100.000 kr. mindre end de seneste års underskud, men vi kan ikke fortsætte på denne måde. Driften hviler i sig selv, men det er afdragene på gælden, der tynger. Derfor har hallen ingen fremtid i sin nuværende form,« siger hallens direktør, Uffe Nielsen.

Uffe Nielsen tegner sammen med bl.a. repræsentanter fra Næstved kommune og kreditorerne er Uffe Nielsen den arbejdsgruppe, der på det næste bestyrelsesmøde 25. november skal fremlægge et oplæg om hallens fremtid.

Tre muligheder

»Der er reelt tre muligheder. Den ene er at lukke og sælge til private investorer, der kan indrette eksempelvis et golfcenter. Lokalplanen for området forbyder dog andre formål end idrætslige aktiviteter, så det begrænser mulighederne.

En anden løsning kan være at lade Næstved kommune overtage hallen for restgælden på godt tre mio. kr., men det er ikke uden problemer, da hallen er ejet af en fond,« forklarer Uffe Nielsen.

Skal hallen overleve som fodboldhal, er det nødvendigt at øge udlejningen med nye og alternative aktiviteter som udstillinger og koncerter.

»Men det kræver en række investeringer bl.a. på grund af krav til brandsikringen. Desuden vil det være nødvendigt at anskaffe et gulv,« siger Uffe Nielsen.

Hallen, der kostede 16 mio. kr., er bygget med tilskud fra DBU, der valgte at bruge sammenlagt 25 mio. kr. på at støtte opførelsen af seks haller rundt om i landet. Formålet var at sikre eliteklubberne bedre forhold at træne under i vintermånederne, men de milde vintre og klubbernes rejselyst til sydlandske destinationer har gjort det umuligt for samtlige haller at opnå de nødvendige lejeindtægter på fodboldspil alene.

Et sidste forsøg

»Bortset fra Næstved Boldklub er der stort set ikke andre elitehold, der benytter den. Det, der var tiltænkt eliten, er i stedet blevet en hal for bredden,« siger Uffe Nielsen, der kritiserer DBU's ledelse for manglende vilje til at hjælpe hallerne.

Som et sidste forsøg på at skaffe flere aktiviteter i hallerne var et forslag om en landsdækkende turneringen, men det ønskede klubberne ikke at bakke op.

»Når DBU er ligeglad, har hallerne ingen fremtid. Vi må bare konstatere, at konceptet var forkert fra begyndelsen,« siger Uffe Nielsen.

Næstved kommune har tidligere ydet et rentefrit lån for at forhindre hallen i at blive omdannet til en kombineret fodbold- og skøjtehal.

Af de fem øvrige haller er der fortsat aktivitet i anlæggene i Ballerup, Valby, Aalborg og Ikast, mens hallen i Århus nu ejes af Lokale- og Anlægsfonden og ligger ubenyttet hen efter en konkurs.

jan.jensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.