Håndbold: Anja A. står til ny karantæne

Endnu en vildfaren langfinger koster formentligt Slagelse-træneren sæsonens anden karantæne.

Anja Andersen skal tilbage til skuret og snitte sig en træmand.

I dag afsiges der formentlig endnu en karantænedom over Slagelse-træneren efter hendes diskvalifikation i Randers onsdag aften.

Hun viste fingeren i retning mod dommer Gert Aagaard, der omgående besvarede ugerningen med det røde kort. Der blev heller ikke lagt hverken korte eller lange fingre imellem i den efterfølgende indberetning. Dér er Anja Andersens handling beskrevet som grov, usportslig optræden.

»Jeg går ud fra, at Anja Andersen straffes med én spilledags karantæne. Det er normal procedure i den slags sager,« siger formanden for turneringsudvalget under Dansk Håndbold Forbund, Jørgen Topbjerg.

I oktober måtte han også kalde sit udvalg sammen, da Anja Andersen skubbede til dommer Henrik La Cour Bruun i en pokalkamp mod Ikast-Bording. Dengang vakte hendes opførsel stor opstandelse og indbragte Anja Andersen en langvarig straf på tre spilledages karantæne.

»Denne gang har hun ikke skubbet til dommeren eller råbt efter ham. Derfor betragter jeg dette som en helt ny sag, som vi tager individuelt stilling til. Havde hun skubbet, ville hun have fået en voldsom sanktion. Nu bliver der formentligt kun tale om en mild karantænedom. Hun skal have fair play,« siger Topbjerg, der forventer en afgørelse i dag.

Sagen haster dog ikke, idet Slagelses næste ligakamp først er om 12 dage mod Fox Team Nord.

Episoden i Randers var den første med Anja Andersen siden balladen i oktober. Holdet har i perioden spillet fire kampe og vundet dem med mellem ni og 14 overskydende mål. I Randers var Andersen og hendes spillere for første gang siden oktober under pres, da værterne tog teten og længe lignende en vinder. I en vanvittig håndboldkamp var kronjyderne foran med ét mål, da der manglede 21 sekunder. Holdet var sågar i boldbesiddelse, men formåede alligevel at tabe kampen med 31-32.

Ellers ingen problemer

Slagelses sensationelle comeback skete uden indflydelse fra Anja Andersen. Hun sad på en reklamebande efter sit røde kort. Selve kortet tog hun roligt, og paradoksalt nok var kampens dommere efterfølgende fulde af lovord for hendes optræden.

»Fingeren kunne vi simpelthen ikke ignorere, men derudover havde vi ingen problemer med Anja Andersen i Randers. Det virker som om, at hun har ændret karakter siden den sidste sag. Hun er blevet lettere at have med at gøre. Vi kunne kommunikere med hende under kampen, hvilket vi ikke har kunnet før. Hun virkede for første gang som en medspiller i forhold til os dommere. Det var en positiv oplevelse. Vi er glade for at dømme Anja Andersen og Slagelse,« siger den ene af kampens to dommere, Jan Riber Jakobsen.

Dermed bakker han op om de ord, som Slagelse-assistent Brian Lyngholm udtalte for et par måneder siden i dagbladet B.T:

»Anja har helt klart lært en masse af La Cour-sagen. Hun har indset, at hendes hovedopgave er at støtte sit hold. Og det gør man nu engang bedst fra sidelinjen,« sagde Lyngholm, der dog i dag formentligt ærgrer sig over følgende tilføjelse: »Anja får ikke flere karantæner i denne sæson. Det er jeg sikker på.«

I Slagelse har man sendt en redegørelse til turneringsudvalget, hvori man kommenterer bataljen i Randers.

»Vi er naturligvis kede af, at Anja fik det røde kort og dermed igen skal have karantæne,« siger klubbens formand Bjarne Stenbæk, der vanen tro ikke ønsker at kommentere cheftrænerens opførsel yderligere.

dan.philipsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.