Fodbold: Rommedahl skifter til Charlton

Den danske landsholdsspiller Dennis Rommedahl fortsætter karrieren i Premier League-klubben Charlton, hvor han har skrevet under på en fire-årig kontrakt.

Det meddelte Charlton torsdag på sin hjemmeside, efter at handlen med PSV Eindhoven til knap 22 mio. kr. var faldet i hak.

Dermed forlader den 25-årige danske fløj omgående hollandsk fodbold efter otte år, da det blev til 191 optrædener i Æresdivisionen. I stedet bliver han nu til stor tilfredshed for Charltons bestyrelsesformand, Richard Murray, klubkammerat med landsholdskollegerne Stephan Andersen og Claus Jensen.

"Det er et kæmpescoop for Charlton Athletic. Dennis er beviseligt en verdensklassespiller, og at det lykkedes os at slå andre klubber i Premier League og i Europa i opløbet er et kup," sagde Murray.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen