OL: Eskild Ebbesen bærer fanen

I direkte duel med Camilla Martin og Mette Jacobsen blev roeren fra guldfireren Eskild Ebbesen torsdag valgt til fanebærer, når det danske hold marcherer ind på det olympiske stadion i Athen.

Det kunne have blevet en hård duel, men OL-programmet gav OL-guldvinderen Eskild Ebbesen en oplagt fordel, fordi både Camilla Martin og Mette Jacobsen skal i aktion dagen efter åbningsceremonien.

"Fanebæreren er den uofficielle anfører for OL-holdet og skal derfor være en person, der både på og uden for idrætsbanen har markeret sig som en rollemodel for den danske idrætsungdom," siger Danmarks Idræts-Forbunds (DIF) chef de mission, Jesper Frigast Larsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen