Tennis: Kedelig mester

Roger Federer vandt planmæssigt sin fjerde kamp, men det samlede indtryk manglede glød og karisma.

London

Knægten kunne ganske enkelt ikke holde mund.

Konstant brød han tavsheden på Bane 1's tilskuerpladser med alle mulige og umulige spørgsmål, som hans far lavmælt forsøgte at besvare for at begrænse skaderne.

Af samme grund blev de omkringsiddende underholdt med halve og hele sandheder om blandt andet tennisreglerne, destinationerne for de forbipasserende fly og vægten på et tv-kamera, men pludselig kom sønnen til at overskride linjen.

»Hvilken hånd spiller Roger Federer egentlig med?«

Faderen nåede lige at svare »højre,« inden han irriteret tog et greb i drengens arm og bestemt bad ham koncentrere sig om spillet.

»Jamen, det er da så kedeligt. Der er jo ingen af dem, der er særligt seje!«

Kommentaren udløste en god portion kluklatter, men også en del samstemmende nik, for midt i al vrøvleriet havde han ramt lige midt ned i Roger Federers største svaghed.

Hverken han eller modstanderen Ivo Karlovic formåede at komme helt ud til publikum, der i stedet måtte nøjes med at overvære et møde mellem to sammenbidte træmænd med en enorm forkærlighed for at stirre intenst på græsstråene.

Efter en sejr på 6-3, 7-6, 7-6 kan Roger Federer selvfølgelig glæde sig over resultatet, men tennissportens største legender har i lige så høj grad slået deres navne fast i kraft af en brændende personlighed som godt spil, og verdensetteren gør sig selv en bjørnetjeneste ved ikke at åbne sig lidt mere.

Selv ikke succes mod den 208 centimeter høje kroat kunne frembringe mere end et spage pip fra schweizeren, der ellers havde al mulig grund til at hylde sig selv undervejs mod kvartfinalen.

Ganske vist nåede hans præstation ikke samme højder som tidligere i turneringen, men at finde en farbar vej forbi Ivo Karlovic er en bedrift i sig selv. Hans enorme vingefang var nok til at besejre Lleyton Hewitt sidste år, men Roger Federer affandt sig med de begrænsede muligheder for at bryde og koncentrerede sig i stedet om at slå til i de uundgåelige tiebreaks.

»Mod den slags spillere ved man, at man måske har tabt sættet, hvis man taber sit eget serveparti bare en enkelt gang. Det er faktisk lidt skræmmende, så jeg er meget tilfreds,« påpegede den forsvarende mester.

Klar til Hewitt

Næste forhindring på vejen er Lleyton Hewitt, der trods god modstand fra Carlos Moya endte med at sætte sig igennem med cifrene 6-4, 6-2, 4-6, 7-6.

Tim Henman og Mark Philippoussis bød til gengæld hinanden op til en fascinerende opvisning på sublimt flugtspil. Ved at vinde de første to sæt 6-2, 7-5 syntes englænderen godt på vej ind blandt de sidste otte herrer, men sidste års finalist slog tilbage og vandt tredje sæt 7-6, hvorefter stillingen ved redaktionens slutning var 5-5 i fjerde sæt efter to matchbolde til Henman.

Vinderen skal op mod Mario Ancic, mens de sidste kvartfinaler hedder Florian Mayer-Sebastian Grosjean og Andy Roddick-Sjeng Scalken.

De kvindelige favoritter slap uden skrammer og skal i dag ud i spændende opgør med parringer som blandt andet Lindsay Davenport-Karolina Sprem og Nadia Petrova-Jennifer Capriati.

thomas.kristensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen