Danmark i finalen - hvorfor egentlig ikke?

Hvis dagsformen er god nok til at slå Tjekkiet, må Danmark finde sig i favoritrollen i en semifinale mod Grækenland.

PORTO - Min Rocha Brava-vært på Algarve-kysten er en spøjs fætter, der trods titel af director financeiro er parat til at stå på hovedet for at løse tekniske problemer for avisens udsendte.

Acacio Damas deler ikke min længsel efter fortidens ustressede tilværelse som reporter med en gammel rejseskrivemaskine model Adler med farvebånd og uden virus.

Uden de daglige tekniske problemer ville Ramon ikke have lejlighed til at diskutere fodbold - Danmark og Portugal forstås - i hans verden de to absolut bedst spillende nationer ved EM-slutrunden.

Portugal nævner han selvfølgelig på grund af sit nationale sindelag, mens Danmarks fremtrædende placering i hans bevidsthed sikkert har noget med Rocha Bravas økonomiske driftsresultat at gøre.

»Dinamarca e Portugal em final!« konstaterer han kækt uden at lade sætningen hænge i luften som et spørgsmål.

Jeg giver ham ret for at få fred og ro til at producere nogle linjer.

I dag løser problemerne med Acasio sig selv. Nu er vi nemlig rykket til Porto på et hyggeligt weekendophold med indlagt fodboldkamp.

Men ved nærmere eftertanke - hvorfor egentlig ikke?

Når de farlige fem - Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og England - kan blive til de fredelige fem i løbet af en enkelt sommerferies tid i Portugal, hvorfor skulle værtsnationen så ikke kunne spille sig i finalen på Estadio da Luz i Lissabon den 4. juli?

Og hvorfor skulle Danmark og landstræner Morten Olsen på selve 12 års-dagen for den danske EM-triumf på Ullevi ikke udvise tilstrækkelig optimisme til at kunne overkomme Tjekkiet i en kvartfinale?

Veloplagt landstræner

Mere end nogensinde giver det mening, når en veloplagt Morten Olsen gang på gang vender tilbage til, at dagsformen bliver afgørende.

På det her niveau i en kvartfinale kender de to lande simpelthen hinanden så godt, at spillernes dagsform og mentale tilstand - plus en god portion held og uheld - bliver afgørende.

Morten Olsen har sikkert bemærket sig de svagheder i det tjekkiske forsvar, der tre gange tidligere har tilladt modstanderen at score først.

Og Morten Olsen ved præcis, at en spiller som Pavel Nedved - kåret til Europas bedste i 2003 - skal holdes i meget kort snor og først og fremmest afholdes fra at komme på skudhold, når fyrtårnet Jan Koller som angrebets targetman header eller skubber bolden bagud til anden række.

Men der er andre farlige navne som sprinterne på fløjene, Milan Baros og Karel Poborsky at holde øje med for Thomas Helveg og Kasper Bøgelund, mens Martin Laursen tidligere har udraderet Koller.

Morten Olsen tog Daniel Jensen med til pressemødet foruden anfører René Henriksen. Det kan sagtens være en finte til tjekkerne, for der kan være idé i at tage Christian Poulsen med til at tage slagsmålet med Nedved.

Sand det store spørgsmål

Men det er bare ikke så logisk, når Olsen ikke tog Poulsen med mod Sverige, der havde to farlige angribere helt på toppen, hvor Koller ligger alene.

Derfor er Ebbe Sand nok det store spørgsmål i den danske opstilling på grund af muskelskaden, der har holdt ham væk fra træningsbanen.

Hvis Sand ikke spiller, vil det nok være en god idé at lade Jon Dahl Tomasson rykke frem og overlade hans plads til enten Claus Jensen eller Martin Jørgensen, hvis plads på fløjen kan spilles af Kenneth Perez.

Danmark neutraliserede senest Tjekkiet i en VM-kvalifikation under Morten Olsen for tre år siden med uafgjort i Prag og sejr i Parken.

Så selvfølgelig kan Acasio få ret, for med al respekt for Grækenlands imponerende resultater, så er det en gave i en semifinale at skulle møde grækerne i stedet for de detroniserede verdens- og europamestre fra Frankrig, der aldrig nåede at spille sig i form.

frits.christensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen