Fodbold: Zidans Besiktas-skifte faldt på gulvet

FC Midtjyllands sportsdirektør, Jens Ørgaard, returnerede onsdag fra Tyrkiet med uforrettet sag.

Dermed endte smutturen til Besiktas ikke med et indbringende millionsalg af FC Midtjyllands lysende stjerne Mohamed Zidan.

Parterne kunne simpelthen ikke nå til enighed om betingelserne for et klubskifte for den egyptiske supertekniker.

Det lå ellers længe i luften, at Zidan skulle skifte det nye stadion i Herning ud med Inönü i den tyrkiske hovedstad Istanbul, men et præsidentvalg i Besiktas satte en stopper for salget.

Erol Kaynar og Fikret Orman, der begge var fortalere for Zidan, blev nemlig besejret af Yildirim Demiroren, hvis spillerønsker tæller ombejlede Henrik Larsson samt franskmændene Sylvain Wiltord og Nicolas Anelka. Men altså ikke superligaens største tekniker.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen