Tennis: Topseedede Federer ude af French Open

Topseedede Roger Federer fik en tennislektion på grus, da han lørdag blev sendt ud af French Open i tredje runde af brasilianske Gustavo Kuerten.

Kuerten, der har vundet den franske Grand Slam-turnering tre gange tidligere, vandt 6-4, 6-4, 6-4.

Verdensranglistens nummer et, Roger Federer, der har vundet både Wimbledon og Australian Open, har tidligere spillet med rystende hænder på Roland Garros' røde grus, således er han de seneste to år røget ud i første runde.

Kuerten var overrasket over, at han formåede at få Federer reduceret til en ordinær spiller på grus.

- Det er en stor fornøjelse for mig at spille her. Roland Garros er som mit andet hjem, og at slå verdensranglistens nummer et er en stor triumf for mig, sagde Gustavo Kuerten.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen