Fodbold: Perez til salg i Alkmaar

Morten Olsens seneste offensive opfindelse, AZ Alkmaar-spilleren Kenneth Perez, er langt fra enig med sin arbejdsgiver om betingelserne for en kontraktforlængelse.

AZ Alkmaar vil på den baggrund forsøge at score en transfergevinst ved at sælge danskeren et år inden kontraktudløb. Perez selv er klar til nye udfordringer og håber på, at en god EM-slutrunde kan kaste et tilbud af sig.

- Det er jo helt legitimt, at klubben gerne vil tjene penge på mig, når ikke vi kan blive enige om en forlængelse. Helt forståeligt. Det er også trenden i hollandsk fodbold, at man forsøger at skyde en spiller af, hvis der er et år tilbage af kontrakten, siger Kenneth Perez, som selv er klar til nye udfordringer i en ny klub.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen