Cykelsport: Peder Pedersen er klar til UCI
DCU-formand forlader posten for at stile mod en sæde i UCI's bestyrelse. Nu gør Peder Pedersen alvor af truslen.
Trods meldinger om det modsatte fortsatte han i 2000 som formand for Danmarks Cykle Union efter en forgæves jagt på en afløser, men til næste år er det endegyldigt slut.
Helt tilbage fra cykelsporten trækker Peder Pedersen sig dog ikke - tværtimod stiler han mod at træde ind i bestyrelsen for den internationale cykelunion (UCI). Det formelle valg foregår først på årskongressen i februar 2005, men ved hjælp af et samarbejde på tværs af landegrænserne er dansk cykling allerede så godt som sikret en markant placering fremover.
»Det norske forbund har været uhyre flittigt med lobbyarbejdet, og der er samlet stemmer ind fra de nordiske og baltiske lande samt fra andre nationer i Europa. Danmark har et godt ry, og det profilerer vi af nu,« mener Peder Pedersen.
Tæt på posten
Allerede sidste år var han tæt på posten, men UCI's ønske om at tilgodese begge køn fik medlemslandene til at stemme på en kvinde i stedet. I 2005 bliver de otte europæiske pladser imidlertid alle sat til valg, og Peder Pedersen ser frem til at gøre sin indflydelse gældende og være med til at skabe en langt bedre kontakt mellem bestyrelsen og medlemslandene.
For øjeblikket halter informationsstrømmen, og eksempelvis var planerne omkring en ny Pro Tour for de professionelle hold nærmest vedtaget, inden Peder Pedersen første gang hørte om den.
»Det dur ikke, for vi bliver nødt til at vide mere om forretningsgangene for at sikre bred enighed om så store projekter. Derfor er det vigtigt at være med ved bordet, når vi snakker om kommunikation.«
Samtalens svære kunst er faktisk hovedårsagen til, at hans UCI-ambitioner kunne ligne forløberen til endnu et opsigtsvækkende sammenstød i international cykelsport, der med doping og økonomiske problemer har haft sit at slås med de seneste mange år.
Bløde sanktioner
Netop førstnævnte tema har nemlig før bragt Peder Pedersen på kant med den magtfulde UCI-præsident Hein Verbruggen. Tilbage i 1999 ville hollænderen ikke acceptere danskerens kritik af alt for bløde dopingsanktioner og kaldte ham sågar et fjols. Siden har han og øvrige ledere dog måttet bøje sig for omverdenens pres, og Peder Pedersen forudser ingen samarbejdsvanskeligheder.
»Jeg ved, at han i dag respekterer mig og regner mig for en person, der kan bidrage konstruktivt frem for bare at optage en stol. For øvrigt går der rygter om, at han trækker sig ved næste kongres, så måske når jeg slet ikke at stå over for ham,« griner Peder Pedersen.
Efter 15 år i DCU's formandsstol har han selv været omhyggelig med at sikre kontinuitet og fornyelse. Med tre nye bestyrelsesmedlemmer er et generationsskifte så småt indledt, og blandt de unge skal den nye førstemand formentlig også findes i skikkelse af Dan Frost.
»Han har tilkendegivet sin interesse og vil være en god mand at have dér. Som støtte er Jan Rasmussen fra Middelfart en meget dygtig administrator, der kan arbejde fint sammen med den daglige ledelse, som vi efterhånden har fået gjort stærk.«
Torsdag var Dan Frost ikke at træffe for en kommentar.