Fodbold: Tilskuerrekorden i fare

Kombinationen af flere sponsorer og supportere på nye eller renoverede kamparenaer har skabt en voldsom fremgang i forårets første fem spillerunder.

En profeti fra en optimistisk fodboldleder er tæt på at blive til virkelighed i dette fodboldforår.

I en af sine varmeste taler for dannelsen af superligaen var det den daværende formand for Divisionsforeningen, Hans Bjerg-Pedersen, der satte 8.000 tilskuere i gennemsnit per kamp som det, han kaldte for et realistisk mål.

Det blev ikke Bjerg-Pedersens egen klub, Lyngby FC, der kom til at profitere af fremgangen. Klubben måtte ned for at vende i Danmarksserien efter en konkurs.

Op- og nedture

Men et kig på tilskuerstatistikken siden 1992 afslører både op- og nedture for interessen lige indtil sæsonen 2002/2003, der bød på en voldsom stigning på hele 1.550 tilskuere i snit per kamp i forhold til året før.

Det er en tendens, der synes at holde i indeværende sæson.

Stigningen på de første 10 år fra 5.172 i sæsonen 1992/1993 til 7.373 i 2002/2003 er sket i to ryk efter en alvorlig nedtur midtvejs i 1998/1999 med bundrekorden på 4.781.

Det første store hop kom i sæsonen 1999/2000 til 5.865, og det holdt sig fuldstændig stabilt i de to efterfølgende sæsoner, indtil det store spring og rekorden i 2003.

At dømme ud fra de første fem spillerunder i dette forår står rekorden ikke bare for fald. Der eksisterer faktisk en realistisk mulighed for, at tilskuertallet når den magiske grænse på 8.000 per kamp i snit.

God premiere

Siden forårspremieren 14. marts med rekordstore 12.475 i snit per kamp har interessen stabiliseret sig på et højt tal med fire runder, der alle lå over 50.000 tilskuere samlet og et gennemsnit for alle fem spillerunder på 9.824.

Resultatet er et foreløbigt gennemsnit for hele sæsonen på 7.536 per kamp mod rekordtallet i 2003 på 7.373 per kamp.

Da de danske topklubber ikke har klaret sig bedre internationalt i Champions League og UEFA Cup end for år tilbage, skal årsagen til fremgangen næppe findes i en højnelse af den spillemæssige kvalitet.

Til gengæld har symbiosen af sponsorernes og supporternes stigende interesse for produktet som "begivenhed" kombineret med bedre faciliteter og komfort på nye stadionarenaer formentlig haft afgørende betydning. Den konklusion drager i hvert fald fodboldeksperten Birger Peitersen, der har forsket i tilskueradfærd og udgivet flere bøger om emnet.

»Jeg ser det som en magnetisme fra hovedstadsklubberne (Brøndby og FC København, red.), der smitter af på flere af de øvrige klubber, hvor produktet er blevet til en "begivenhed", der skal trække andre end den faste skare til fodbold,« siger Birger Peitersen.

Stor betydning

»Sponsorkonceptet har haft stor betydning, fordi det har været med til at gøre fodbolden til en stueren vare at investere i. I den forbindelse ser jeg de forbedrede faciliteter på et nyt eller renoveret stadion som en integreret del af udviklingen, hvor både sponsorerne og supporterne bliver indbyrdes nødvendige for hinanden. Samtidig stifter sponsorerne forretningsmæssige bekendtskaber og finder ud af, at deres engagement bidrager til at knytte firmaet til noget positivt.«

»For klubberne er det vigtigt ikke at tage armsafstand fra de stadig stigende fangrupper i den nye supporterkultur. Deres tilstedeværelse og festlige optræden på stadion gør det samtidig til en oplevelse for sponsorerne og den "gammeldags" almindelige tilskuer, der historisk set bruger kampene til at dyrke det sociale fællesskab med vennerne.«

Men Birger Peitersen advarer mod, at klubberne tager fremgangen for givet.

Der skal hele tiden ske en udvikling, og efter ny komfort med stadionbyggerier i Brøndby, Århus, Aalborg, Odense, Viborg, Herning (FC Midtjylland) og Farum (FC Nordsjælland) kan det sportslige med internationale resultater blive det næste fokus for tilskuerne.

»Man skal betragte tilskuerne som et samlet segment, der hele tiden kan flytte sig afhængig af udviklingen. Store sportslige profiler har betydning, men næste skridt kan blive, at publikum kræver oplevelser og resultater på internationalt niveau i de store UEFA-turneringer. Den nye Royal League mellem de bedste skandinaviske hold i det sene efterår og tidlige forår kan næppe rykke meget hos tilskuerne. Men den kan bruges over for sponsorerne, der eventuelt rejser med til udekampene,« siger Birger Peitersen.

frits.christensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.