Håndbold: Claus Møller Jakobsen til spansk topklub
Claus Møller Jakobsen spiller de kommende to sæsoner for Spaniens bedste håndboldklub Ciudad Real, der hører til i byen af samme navn et par hundrede kilometer syd for Madrid, skriver B.T fredag.
- Vi er enige om kontraktens indhold, og den vil blive skrevet under en af de nærmeste dage, siger Claus Møller Jakobsen.
EM-bronzevinderen har i de seneste fire sæsoner spillet i en anden spansk klub Altea.
/ritzau/