Mellem linjerne

Landstræner Morten Olsen har tre testkampe før EM til at løse det påtrængende forsvarsproblem, hvor anfører René Henriksen ligner et brud i dæmningen.

I fodbold er den sværeste opgave for en træner at skulle fyre sin egen anfører.

Dels fordi træneren selv har udpeget ham og derfor let kan komme til at rokke ved sin egen autoritet og dispositioner.

Dels fordi der som oftest vil være nogle menneskelige hensyn, som det kan være svært at abstrahere fra.

Men professionel fodbold på højeste niveau er ikke for de blødsødne. Her hersker kynismen i holdets tjeneste.

Det ved spillerne naturligvis som gode professionelle, og de vil sikkert gerne have sig frabedt medlidenhed, når det ikke længere går deres vej.

Den 34-årige René Henriksen med 59 landskampe siden 1998 har været en prægtig anfører for det danske fodboldlandshold, teknisk blændende med et godt overblik og altid velafbalanceret både på og uden for banen.

Men alderen gnaver i en i forvejen ikke imponerende fysik hos anføreren, hvis begyndende svaghedstegn i løbet af 2003 også slog igennem i 0-2-nederlaget i spanske Gijon forleden.

Under alle omstændigheder vil René Henriksens erfaring stadig kunne bruges i den kommende EM-trup.

Laursens problemer

Men Spanien-kampen viste til gengæld, at Morten Olsen med kort varsel kan føle sig tvunget til at skifte ham ud mod en modstander med hurtige og driblestærke angribere, der går tæt på kroppen af det danske forsvar.

Situationens alvor forstærkes af Martin Laursens problemer med at få den nødvendige kamptræning i AC Milan. Det gav en placeringsfejl, der solgte René Henriksen ved spaniernes første mål.

Med Italien som første EM-modstander kan det blive skæbnesvangert, hvis René Henriksen igen kommer til at fremstå som et brud i den danske forsvarsdæmning, som det var tilfældet ved den spanske scoring til 2-0.

I den situation hoppede anføreren på en kropsfinte, så han uheldigvis kom til at lave en screening på Thomas Gravesen i stedet for den spanske modstander.

Netop Thomas Gravesen bør have en central placering i diskussionen omkring René Henriksens fremtid.

Det er ikke hensigtsmæssigt at have anførerbindet siddende på en forsvarsspiller, der når som helst kan blive pillet ud undervejs.

Da Morten Olsen allerede fornuftigt har signaleret, at heller ikke viceanfører Ebbe Sand har en lovbefalet plads i den danske startopstilling, er tiden kommet til et generationsskifte.

Thomas Gravesen bør gøres til den nye chef på landsholdet. Når han alligevel har tiltvunget sig rollen af gavn, bør han også have den af navn.

Den boldbegavede Everton-spiller har en vinderudstråling, der kan matche Peter Schmeichels, og til fordel for hans spil er der blevet længere tidsintervaller mellem de mentale udfald.

Endelig er det set før i sportens verden, at netop tildeling af større ansvar til rebelagtige typer er med til at modne en spiller. Det vil også ske i tilfældet Gravesen, der i forvejen fra sin konstruktive rolle på midtbanen udstråler lederskab på det spillemæssige niveau.

Lettere for træneren

Med anførerbindet på Thomas Gravesens arm bliver det lettere for landstræneren at eksperimentere sig frem i det bagerste forsvar, hvor unge Per Krøldrup allerede har vist, at han er en brugbar afløser for både René Henriksen og Martin Laursen.

Morten Olsen har ganske vist signaleret, at det fra den næste klamp mod Skotland i Parken er slut med eksperimenterne. Men han bør ikke forsømme muligheden hverken mod Skotland, Estland eller Kroatien for at tilføre forsvarskæden større stabilitet.

René Henriksens styrke er velkendt, og han bliver ikke ringere af at sidde over en kamp eller to for så eventuelt at indtage sin vante plads, når det går løs i Portugal.

Den optimale løsning hænger desværre sammen med øjeblikkelige skader hos Morten Wieghorst og Christian Poulsen - og så karantænedagen til Thomas Gravesen i den første kamp mod Italien.

Morten Wieghorst har i flere kampe for Brøndby vist klasse i forsvarskæden og vil kunne gøre det samme på landsholdet med sin fysik og styrke i luftspillet tilsat overblik og evner i det fremadrettede spil.

Men placeringen af Wieghorst i forsvarskæden betinger næsten, at både Thomas Gravesen og Christian Poulsen er til rådighed på den centrale midtbane, hvor Daniel Jensen i kampen mod Spanien spillede med for store risici med flere boldtab som resultat.

Det er ikke nogen skam at tabe 0-2 til Spanien i en kamp, hvor Danmark leverede det bedste spil.

Men det vil ligne forsømmelse, hvis man ikke i de næste kampe anstrenger sig for at udbedre de skader, der skete på den danske forsvarsdæmning.

frits.christensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.