Tennis: Wozniacki røg ud i første runde

Efter en forrygende start på 2007-sæsonen løb Caroline Wozniacki ind i et overraskende nederlag allerede i første runde af ITF-turneringen Open Gaz de France i Dinan.

Wozniacki kunne således ikke besejre Lina Stanciute, der gik videre til turneringen som såkaldt lucky loser. Litaueren, der er nummer 281 på verdensranglisten, vandt endda i to sæt, 6-3, 6-4.

Nederlaget kan dog ikke pille ved danskerens fornemme statistik i år. Wozniacki har vundet to ITF-turneringer og har i alt hentet 19 sejre mod kun fire nederlag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen