Ishockey: Herning én sejr fra DM-guld

Herning Blue Fox har DM-matchbold, når holdet torsdag hjemme tager imod AaB Ishockey i Kvik Hockey Arena.

Med 4-3 sejren over aalborgenserne tirsdag aften bragte midtjyderne sig nemlig foran 3-1 i finaleserien om det danske mesterskab i ishockey, hvor der spilles best af syv kampe.

AaB Ishockey var for tredje kamp i træk bagud med 2-3 i tredje periode, men fik udlignet med syv minutter tilbage af kampen og var måske allerede i forlænget spilletid i tankerne, da Hernings Vladimir Machulda bragte sit hold foran 4-3 med lidt over et minut igen af kampen.

Selv om AaB satsede hele butikken i slutsekunderne og skiftede målmand Kristian Vestergaard ud med en markspiller, var det nytteløst.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen