Golf: Anders Hansen fortsætter de fine takter
Den danske golfspiller Anders Hansen viste flotte takter i tredje runde af PGA Tour-turneringen Shell Houston Open, hvor danskeren gik rundt i fire slag under par via seks birdies og to bogeys.
Danskeren er dermed fem slag under totalt, hvilket rækker til en foreløbig 30.-plads, men ikke alle konkurrenterne er nået i klubhuset efter tredje runde, da spillet blev stoppet på grund af mørke.
Helt i front ligger amerikanske Bubba Watson i hele 15 slag under par. Han mangler stadig tre slag i tredje runde, men han lavede hele 10 birdies på rundens første 15 huller, mens en enkelt bogey også sneg sig ind på kortet.
Tredje runde spilles færdig, inden Anders Hansen og de øvrige spillere skal ud på sidste runde./ritzau/