Skisport: Fransk verdensmester i livsfare efter styrt

Den kvindelige verdensmester i super-G, Regine Cavagnoud, Frankrig, blev mandag livsfarligt kvæstet, da hun under træning i Østrig kolliderede med den tyske træner Markus Anwander.

Ulykken skete ifølge den norske netavis Aftenposten under et hop på Pitzal-løjpen. Begge fik alvorlige skader i hovedet, og Regine Cavagnoud fik hjertestop og måtte genoplives af en træner, inden begge blev fløjet til et hospital i Innsbruck.

Den regerende verdensmester blev i weekenden nummer tre ved sæsondebuten i storslalom.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen