Dopingens svøbe hærger fortsat mange idrætsgrene

Mens det gennem de senere år næsten udelukkende har været cykling, der dukkede op på nethinden, når talen gik på doping, så faldt uskyldigheden for flere andre idrætsgrene i 2000.

Ikke at cykelrytterne har kørt året igennem uden dopingsager - tværtimod. Men især OL i Sydney gjorde, at blandt andet atletik, gymnastik, rosport, svømning og vægtløftning igen blev ramt af dopingpøgelsets skygge.

Og selv ved de Paralympiske Lege måtte idrætsfolk forlade Australien i skam efter at være blevet taget i doping.

Sprinterdronningen Marion Jones blev ikke taget i doping, men hun fik alligevel kastet dopingskygge over sine tre guld- og to bronzemedaljer, da det kom frem, at hendes mand kuglestøderen C.J. Hunter var blevet afsløret i dopingkontroller hele fire gange i løbet af 2000.

Ledere fra det internationale atletikforbund (IAAF) kunne også under OL fortælle, at det amerikanske atletikforbund har dækket over adskillige positive dopingprøver gennem de seneste to år. En påstand den svenske formand for IAAFs anti-doping kommission, professor Arne Ljungqvist har bekræftet.

Især ser det ud til, at idrætsudøverne har en forkærlighed for det anabolske steroid nandrolon.

Merlene Ottey, Linford Christie og Dieter Baumann er bare nogle af de mere prominente navne, der har afleveret urinprøver, hvor der har vist sig at være spor af det forbudte stof nandrolon i. Baumann, der vandt OL-guld på 5000 m løb i 1992, var indtil den positive test en af de idrætsudøvere, som tog stærkest afstand fra doping, og tyskeren har da også hele tiden erklæret sig uskyldig - han påstår, at nogen har villet skade ham - måske ved at putte stoffet i Baumanns tandpasta.

"Den sidste ting, jeg vil fortælle dig, er, at jeg er meget stolt af at være den eneste kvindelige danske moderne femkæmper, der nogensinde har vundet VM med "REN" samvittighed!"

Danmarks 38-årige verdensmester i kvindernes moderne femkamp, Pernille Svarre, har med disse slutord i en kommentar i Politiken, der var formet som et brev til sin polske træner, Sylvester Wilk, skabt mistro til sin mangeårige rivalinde, Eva Fjellerup, som i 1990'erne tog VM-titlen hjem til Danmark fire gange. Det er svært at opfatte ordene som andet end en beskyldning om doping, og Eva Fjellerup har da også efterfølgende i BT varslet et retsligt efterspil. Svarre har senere trukket i land ved i en pressemeddelse at tilkendegive, at hun ikke har grund til at tro, at Eva Fjellerup har været dopet.

Der er til gengæld ingen grund til ikke at tro, at sprinteren Claus Hirsbro har været dopet med nandrolon. Han blev i 2000 sammen med bodybuilderen Abbs Abed idømt livsvarig karantæne af DIFs dopingnævn efter sin anden positive dopingprøve i karrieren. Dermed er der faldet tre livsvarige karantæner i Danmark - den første ramte ti-kæmperen Søren W. Johanssen i 1995.

Dopingåret slutter dog med fokus på cyklingen. To et halvt år efter fundet af store mængder doping i en Festinabil under Tour de France 1998 blev flere af de involverede dømt ved en fransk ret i byen Lille. Blandt andet blev det til betingede domme og bøder for holdets tidligere sportsdirektør Bruno Roussel og massør Willy Voet, mens holdets stjerne, den femdobbelte vinder af tourens prikkede bjergtrøje, Richard Virenque, blev frikendt for at have været bagmand bag den systematiske brug af blandt andet EPO på holdet.

Virenque tilstod endeligt at have brugt doping, men da det ikke er ulovligt at tage doping i Frankrig, kunne han ikke dømmes for det ved en civil ret. Franskmandens fortsatte cykelkarriere ser ud til at hænge i en tynd tråd, da han har fået en ni måneders karantæne af det schweiziske cykelforbund, hvor hans licens er udstedt. Og han har efter lukningen af Poltiholdet ingen kontrakt fremover.

I Italien blev Marco Pantani dømt for at have svindlet med sportsresultater. Den skaldede italienske bjergrytter nægter stadig at have taget doping, men han fik ved en retssag i byen Forli tre måneders betinget fængsel og en bøde med baggrund i meget høje hæmatokritværdier i blodprøver taget efter Pantanis styrt i Milano - Torino i 1995. Heller ikke i Italien har det været ulovligt at tage doping, men det er det i fremtiden, efter at det italienske parlament har vedtaget en lov, som gør brugere af doping kriminelle. Danmarks kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen (R) har udtalt, at hun overvejer at fremsætte et lignende lovforslag.

Også flere danske ryttere blev i årets løb mærket af doping. Den tidligere professionelle rytter Brian Dalgaard indrømmede i et tv-program at have brugt blandt andet EPO. Det har Nicolai Bo Larsen ikke, men den tidligere danske mesters høje hæmatokrittal forud for Flandern Rundt var tæt ved at lukke det største danske cykelhold, som på det tidspunkt hed MemoryCard Jack&Jones. Et hæmatokrittal over 50 procent er ikke noget bevis for brug af EPO, men det anses for at indikere brug af stoffet.

Lars Michaelsen, der kørte for Festina i 1995 og 1996, er i Ekstra Bladet blevet beskyldt af både Roussel og Voet for at have brugt dopingpræparater som sine holdkammerater. Og danskeren har ved en fransk ret tabt en erstatningssag mod Voet for at have fremsat beskyldningerne.

2000 blev også året, hvor den schweiziske cykelrytter Thomas Frischknecht blev verdensmester i mountainbike. Eller rettere året hvor han fik sin guldmedalje for sejren i 1996. Med fire års forsinkelse kunne Frischknecht aflevere sin sølvmedalje til nordmanden Rune Hoydahl, mens han selv overtog guldet fra franskmanden Jerome Chiotti, der indrømmede at have brugt EPO for at få sejren dengang. Måske skal mange resultatlister skrives om de kommende år.

/ritzau/

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.