Svømning: Jacob Carstensen klar til OL

Den danske svømmer Jacob Carstensen er klar til OL i Sydney. Det blev en kendsgerning, da den 21-årige esbjergenser ved EM i Helsingfors torsdag kvalificerede sig med en tid, der var hurtigere end det såkaldte stabilitetskrav.

I sin semifinale i 200 meter crawl noterede Carstensen sig for tiden 1.50,65 minutter, og det var 34/100 sekund under OL-kravet på 1.50,99.

Sluttiden rakte til en samlet femteplads, og dermed er Jacob Carstensen med i fredagens finale på distancen.

Semifinalen blev derimod endestationen for den anden danske deltager i 200 meter crawl, Henrik Andersen, der besatte 15. pladsen efter 1.52,73 minutter.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen