Dansk rytter klarer OL-krav

Dressurrytteren Jon Pedersen placerede sig sent lørdag som nr. 10 med 66,40 procent (af maximum) ved et Grand Prix stævne i dressur, der holdes i den tyske by Wiesbaden. Nadine Capellmann fra Tyskland vandt med 72,00 foran Sveriges toprytter Louise Nathhorst med 70,32.

Med sin præstation opfyldte Jon Pedersen, som starter for Dalumgård ved Odense, formstabilitetskravet for at være med på det danske dressurhold til OL i Sydney. Fem-seks ryttere kæmper om tre, maximalt fire, pladser på holdet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen