Dansk mountainbike-hold

To verdensmestre og en Tour de France-vinder skal være grundstammen i et nyt dansk professionelt mountainbike-hold, der er under opsejling

Et nyt dansk professionelt mountainbike-hold er på vej til at blande sig i den internationale mountainbikeverden. Landstræner Sten Garset bekræfter overfor Jyllands-Posten, at "nogle" er i færd med at stable et hold på benene, der skal kæmpe om point i de store World Cup-løb.

Han vil ikke gå i nærmere deltaljer om holdet, men såvidt Jyllands-Postens erfarer, vil grundstammen på holdet bestå af tre særdeles kompetente ryttere med den regerende verdensmester, Michael Rasmussen, i spidsen. Han vil få følgeskab af den tre-dobbelte verdensmester, Henrik Djernis, og vinderen af mountainbike-rytternes Tour de France i 1997, Lennie Kristensen.

»Jeg ved, at der er kræfter i gang med at lave et dansk hold. Men det er jo også oplagt, at nogen går i gang, når vi nu har så mange gode danskere, og et dansk hold vil give den lange kø af talentfulde ryttere et fantastisk løft,« siger Sten Garset. Det er endnu uvist, hvem der står bag holdet, og end ikke direktøren for Danmarks Cykle Union, Jesper Worre, kendte fredag aften til planerne.

Odder Cykel Klub har dog tidligere barslet med planer om et dansk, professionelt mountainbike-hold, men det var fredag ikke muligt at få en kommentar fra Odder Cykel Klubs formand, Carsten H. Pedersen.

Smag af succes

Med det nye hold vil mountainbike-sporten i Danmark smage lidt af den succes, som de danske landevejshold har - senest med MemoryCard Jack & Jones' oprykning til 1. division.

Succes'en vil i første omgang gå til de unge danske ryttere, der ligger lige under Rasmussen, Djernis og Kristensen, mener Sten Garset. De ryttere har talent nok til at begå sig i USA, hvor pengene i mountainbike er væsentlig større end i Europa, men de danske ryttere ikke har muligheden for at tage derover.

Det har den danske verdensmester i mountainbike, Michael Rasmussen, til gengæld. Han har netop skrevet en et-årig kontrakt med det amerikanske hold, Haro. På trods af Michael Rasmussens verdensmesterskab har han gået arbejdsløs i mange måneder, indtil han torsdag satte sit navn på kontrakten.

»Det er min bedste kontrakt nogensinde - i hvert fald lønmæssigt. Men det skulle det jo også gerne være, når jeg nu er verdensmester. Siden mit verdensmesterskab har jeg gået og været temmelig rastløs, for jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle lave,« siger Michael Rasmussen, der meget naturlig er lykkelig over kontrakten.

Han bliver fortsat boende ved Gardasøen i Italien, selvom han skal køre fire World Cup-løb på det amerikanske kontinent og tre i Europa, men det handler også for Michael Rasmussen om at trives - og det gør han i Italien.

Målet er VM og OL

Kontrakten forpligter ham til at køre de syv World Cup-løb. Derudover kan han fuldt ud hellige sig forberedelserne til årets to store opgaver: VM og OL. Og det passer ham ganske godt, for målet er at vinde begge løb, men især OL kan vise sig at være meget afgørende for Michael Rasmussens fremtid.

»Sporten står og falder med OL, for meget afhænger af, om sporten er i stand til at nå ud til det almindelige publikum, sådan at sponsornavne bliver kendte. Sker det ikke, kan sporten meget vel gå ned,« siger Michael Rasmussen.

Men i det næste år skulle økonomien været sikret for Michael Rasmussen, og han forsikrer, at hvis der kommer et dansk hold ud af de øjeblikkelige forhandlinger, er han klar til at stige på.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.