Feddersen parat til IOC

Den danske OL-guldroer, Victor Feddersen, er villig til at stille op som de aktives repræsentant i IOC.

Når den 31-årige Victor Feddersen efter planen har stoppet karrieren med OL-guld i Sydney i september, stopper hans interesse for idræt på højeste niveau ikke.

Bliver han som medlem af Team Danmarks aktivkomité opfordret af Danmarks Idræts-Forbunds/Danmarks Olympiske Kommites aktivkomité til at kandidere til en af de otte ledige pladser som fuldgyldigt IOC-medlem, er han parat.

Da det onsdag blev kendt, hvordan reglerne for besættelsen af fremtidens Athletes´ Comission på i alt 19 medlemmer af IOC, var der ikke i tvivl i DIF/DOK: Man ville forsøge at få en dansker til tops. Eventuelt med skandinavisk støtte.

Og onsdag stod Victor Feddersen frem og meldte sit kandidatur til DIFs aktivkomité, der under ledelse af den tidligere topsvømmer og nuværende politibetjent Benny Nielsen skal finde frem til enighed om en kandidat, der med DIF/DOKs formelle accept skal føres frem under valghandlingen i Sydney.

Sidste frist for anmeldse af en kandidat er den 15. marts, og Feddersen kan uden problemer leve op til kriterierne for at være valgbar: Han er over 18 år, han har ikke været fundet skyldig i en dopingovertrædelse, og han deltog både i OL i Atlanta og er med forbehold for skader også med i Sydney.

»Det kræver naturligvis, at jeg bliver opfordret, men når jeg stopper karrieren, bliver der betydeligt bedre tid til organisatorisk arbejde, og jeg har hele tiden haft som udgangspunkt, at jeg ville fortsætte mit arbejde for de aktive, også når min egen tid var ovre. At kandidere til en IOC-post ville falde fint i forlængelse at det arbejde, jeg har gjort i Team Danmark,« siger Victor Feddersen til Jyllands-Posten.

Højer takker nej

En anden idrætspersonlighed, man kunne tænke sig, DIF/DOKs aktivkomité kunne tænke sig at henvende sig til, er den forsvarende olympiske badminton-guldvinder Poul-Erik Høyer. Men han afskriver på forhånd tanken som urealistisk og peger i stedet på Feddersen som den oplagte kandidat.

»Skal jeg gøre et arbejde for idrætten skal det være som i min aktive karriere: Helhjertet. Ligesom Feddersen har jeg hele tiden haft en klar profil og markante holdninger især til dopingproblematikken, men så længe der findes så mange brådne kar i IOC og der stadig mangler at blive ryddet op på så mange punkter, må jeg erkende, at jeg ikke er klar til sådan et "heltidsjob".

Jeg slutter efter Sydney, og så gælder det primært om at stable en ny tilværelse på benene inden for TeleDanmark og uden for sport,« siger Høyer, der ikke vil brænde sin tilværelse i to ender.

I aktivkomiteen, der først tirsdag fik detaljeret orientering om IOCs beslutning om at få valgt otte medlemmer i Sydney og fire ved vinter-OL i Salt Lake City 2002 foruden de syv aktive, der håndplukkes af IOC-præsidenten, vil der herske kraftig aktivitet i den kommende tid for at finde frem til en stærk kandidat, som alle kan stå bag.

»Vi vil henvende os til en bred vifte af de mange gode idrætsfolk, der enten var med i Atlanta eller skal være med i Sydney,« siger Benny Nielsen, i hvis komité der sidder tre aktive, der også lever op til kriterierne for valgbarhed:

Jens Bojsen-Møller og Michaela Ward fra sejlsport og svømmeren Berit Puggaard.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.