Hollandsk cykelsport rystet

Dopingspøgelset er for alvor på vej ud af skabet.

I hvert fald i Holland, hvor en lang række tidligere topryttere har indrømmet, at de og alle andre har anvendt "forbudte stoffer" i jagten på meriterende resultater.

Først gik rytterne Steven Rooks, Peter Winnen og Marten Ducrot på hollandsk fjernsyn og fortalte om misbruget, og de blev siden understøttet af den tidligere PDM-sportsdirektør Jan Gisbers.

De tre ryttere indrømmede overfor hollandsk fjernsyn, at ryttere fra holdene Raleigh, Panasonic, PDM, Buckler, TVM og Kwantum systematisk havde dopet sig.

Nu er turen så kommet til den tidligere PDM og TVM-rytter - norske Dag Erik Pedersen - der til den norske avis Verdens Gang fortæller om tiden i hollandsk cykelsport og den massive indtagelse af doping.

Dag Erik Pedersen nægter dog, at han selv har brugt de forbudte stoffer, men bekræfter de dopinganklager, de øvrige ryttere er kommet med.

- Vi (PDM, red.) havde et stort laboratorium ved Eindhoven. Alle så, hvad der foregik, siger den norske rytter til avisen - og understreger, at det ikke kun var hos PDM, at doping var almindeligt. Også hos eksempelvis TVM, hvor talrige danskere har kørt, var anvendelse af doping en normal foreteelse.

Han understreger dog, at det var op til rytterne selv, om de ville lade sig dope.

De massive afsløringer, der har rystet hollandsk cykelsport, fik tirsdag endnu en kendt hollænder i international cykelsport til at markere sig. Det var præsidenten for den internationale cykelunion (UCI), Hein Verbruggen, der kom med en bredside mod de angrende eks-ryttere, hvoriblandt Steven Rooks, nummer to i 1988-udgaven af Tour de France, er den bedst kendte.

- De (Rooks med flere, red.) giver det indtryk, at doping var en struktureret del af de nævnte hold. At rytterne ikke kunne gøre andet end at dope sig. Det er jo total nonsens og en grov beskyldning mod de ryttere, der rent faktisk var og er rene. Hvis de har dopet sig, er de da selv ansvarlige for det. De skulle have optrådt som andre voksne og sagt nej tak, lød det fra Hein Verbruggen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.