Cykelsport: Dopingsumpen breder sig

Flere aktuelle afsløringer af dopingmisbrug i international cykelsport indleder endnu et skæbneår for cykelsporten.

Afsløringer af organiseret dopingmisbrug i hollandsk og italiensk cykelsport kom til at præge afslutningen på det gamle år.

I Holland brød tre af 1980'ernes store ryttere dagen før nytårsaften den så ofte citerede "Tavshedens lov" i de professionelle cykelkredse.

I TV-programmet "Reporter" stod de frem og erkendte deres dopingmisbrug. Samtidig hævdede programmet, at organiseret misbrug af doping blev praktiseret på hollandske cykelhold som Raleigh, PDM, Panasonic, Kwantum og Buckler i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne.

Peter Winnen, der blev nummer tre i Tour de France i 1983, og to gange vandt den berygtede Alpe d`Huez-etape fortalte, hvordan han havde misbrugt anabolske steroider som testosteron og det stimulerende amfetamin.

Maarten Ducrot fortalte om sit misbrug af kortison og testosteron samt stoffet synacthen, som han beskrev som »et meget ubehageligt medikament,« som han fortrød at have brugt.

Steven Rooks indrømmede

Et af de helt store navne fra det dengang internationalt dominerende PDM-hold, Steven Rooks, erkendte at have misbrugt testosteron og amfetamin gennem hele sin 13 år lange karriere på topplan.

Steven Rooks arbejdede indtil nytår som sportsdirektør hos det hollandske TVM-hold.

Mens flere af fortidens store hollandske ryttere således nu træder frem, fordi de ønsker at få sat en stopper for det fortsat florerende dopingmisbrug i international cykelsport, kommer der fortsat nye afsløringer frem i den eskalerende dopingskandale i italiensk eliteidræt.

Sportsavisen "la Gazetta dello Sport" skrev fredag om den tidligere læge for U/23-landsholdet, Luigi Pressi, der med egne ord blev lagt på is af antidoping-kommissionen i den italienske olympiske komité, CONI, fordi han i 1996 indberettede, at der var noget helt galt med de unge italienske cykelryttere.

De unge ryttere havde så svingende hæmatokrit-værdier, at det indikerede et systematisk misbrug af det berygtede bloddopingmiddel, EPO, men Luigi Pressis advarsler blev bevidst overhørt og fejet ind under gulvtæppet af sportens øverste myndighed i Italien.

Journalister på ret spor

I Danmark følger ikke mindst DR-journalisterne Olav Skaaning Andersen og Niels Chr. Jung den rullende italienske dopingskandale med stor spænding.

I tre dokumentarprogrammer "Tavshedens Pris" har de to journalister afdækket dopingmisbruget i international cykelsport. De italienske anklagemyndigheders grundige undersøgelser af Italiens dopingmiljø synes nu at bekræfte, at de to DR-journalister var på mere end ret spor i deres udsendelser.

I løbet af i år vil anklagemyndighederne i forskellige sager fremlægge resultaterne af deres undersøgelser af den tilsyneladende organiserede doping i Italiens eliteidræt.

Stort set alle italienske topryttere med Tour de France-vinderen fra 1998, Marco Pantani, i spidsen samt en lang række andre italienske og udenlandske topidrætsfolk fra cykelsporten og andre idrætsgrene har allerede fået kastet sorte mistanker over sig.

»Det vil få alvorlige konsekvenser for international cykelsport, når de italienske undersøgelsesdommere afslutter deres arbejde. De italienske undersøgelser vil komme til at svare til tiden efter Murens fald, da den systematiske doping i østlandene kom for dagens lys,« forudser Niels Chr. Jung.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.