Boksning: Bredahl får VM-kamp

Så skulle det være ganske vist:

Den danske bantamvægtsbokser Johnny Bredahl bokser om VM-titlen i det store forbund WBA den 4. marts i Las Vegas, USA.

Formentlig indenfor i Mandalay Bay Casino vil den 31-årige dansker med 45 sejre i 46 profkampe møde den regerende verdensmester Paulie Ayala fra USA, der tog den meriterende titel den 26. juni sidste år efter et brag af en fight mod den daværende mester og landsmand Johnny Tapia, der ellers var ubesejret forud for opgøret mod Ayala. Men det satte øjeblikkets bedste bantamvægter en stopper for, da Ayala efter tolv tætte omgange fik sejren 3-0 med cifre på 115-114, 116-113, 116-113.

Fight'en mod Ayala bliver den rutinerede danskers hidtil største opgave, idet den 29-årige Ayala netop nu topper den uafhængige verdensrangliste (IWBR), lige som han af alle eksperter vurderes som øjeblikkets bedste bantamvægter i verden. Det ansete boksetidskrift The Ring har således netop kåret ham som Årets Bokser i 1999.

29 sejre i 30 kampe

29-årige Paulie Ayala har vundet 29 ud af 30 kampe. Eneste nederlag kom i en WBA-VM-titelkamp tilbage i august 1998, da Ayala på en teknisk beslutning led et pointnederlag til japanske Joichiro Tatsuyoshi, da kampen blev stoppet i sjette omgang på grund af en flænge i Tatsuyoshis hovedbund, hvorefter den japanske mester fik tilkendt sejren på point.

Europamester og IBC-titelholder Johnny Bredahl, der her i starten af det nye årtusinde ligger nummer fire på den uafhængige verdensrangliste, har allerede startet forberedelserne til "sit livs fight" og vil i øvrigt ikke bokse før kampen i Las Vegas.

Dennis Holbæk Petersen foran gennembrud

Også letvægteren Dennis Holbæk Petersen står over for sit unge bokselivs største mulighed. Den regerende danske europamester og indehaver af IBC-titlen har nemlig fået tilbudt en VM-kamp i IBF-regi, "det tredjestørste forbund på verdensplan" efter WBA og WBC, mod den nye hvide amerikanske boksesuperstar Paul Spadafora.

Kampen mod Spadafora er dog afhængig af, at Dennis Holbæk Petersen bevarer sin EM-titel og IBC-titel i titelforsvaret mod russiske Boris Sinitsin den 14. januar i Kolding.

24-årige Paul Spadafora erobrede IBF-titlen tilbage i august måned via en pointsejr over landsmanden Israel Cardona og har siden forsvaret den med held med en sejr på t.k.o. i 11. omgang over australieren Renato Cornett. Spadafora er i det hele taget ikke en mand, der kender til nederlag, idet han har vundet samtlige af sine 28 kampe med nøgen overkrop, heraf de 14 på knock out. Den 25-årige dansker er dog heller ikke ligefrem ubekendt med sejre - Dennis Holbæk Petersen har således indtil videre hevet 37 sejre hjem i lige så mange kampe hos Stald Palle.

Paul Spadafora vurderes i øvrigt på den uafhængige verdensrangliste netop nu at være verdens 14. bedste letvægter - og dermed rangeret syv pladser højere end sin kommende danske udfordrer.

Mads Larsen jagter EM-titel

Inden de to helt store titelkampe med danske boksere involveret skal Dennis Holbæk Petersen og sværvægter Brian Nielsen dog forsøge sig i IBC-regi, alt imens supermellemvægteren Mads Larsen, der netop som den første dansker er blevet rangeret som nummer et i verden hos IWBR, skal forsøge at tilføre trofæskabet en EM-titel.

Den EM-kamp - mod den 31-årige russer Andrej Sjkalikov - bokses på hjemlig grund, fordi den nyslåede selvstændige promotor Bettina Palle netop har vundet purse-offeret. Fight'en kommer formentling på programmet enten den 4. eller den 11. februar.

Inden da forsvarer Dennis Holbæk Petersen sin EM- og IBC-titel mod russiske Boris Sinitsin den 14. januar i Kolding, og ved samme lejlighed forsøger sværvægter Brian Nielsen at hive IBC-titlen hjem i et opgør mod amerikanske Troy Weida.

Det foreløbige program for årtusindets første profstævne i Danmark - den 14. januar i Kolding - ser således ud:

EM- og IBC-titelkamp, juniorletvægt, 12 omgange:

Dennis Holbæk Petersen, Danmark (mester) - Boris Sinitsin, Rusland.

IBC-titelkamp, sværvægt, 12 omgange (ledig titel):

Brian Nielsen, Danmark - Troy Weida, USA.

WBF-titelkamp, letsværvægt, 12 omgange (ledig titel):

Ole Klemetsen, Norge - Thulani Malinga, Sydafrika.

Weltervægt, otte omgange:

Frank Olsen, Danmark - Luis Maysonet, USA.

Letmellemvægt, seks omgange:

Mikkel Kessler, Danmark - Sydney Msutu, Sydafrika.

Supermellemvægt, seks omgange:

Rudy Markussen, Danmark - Carlos Sanabria, Puerto Rico.

Fluevægt, fire omgange:

Steffen Nørskov, Danmark - Xoleli Williams, Sydafrika.

Supermellemvægt, fire omgange:

Simon Lundt Hansen, Danmark - Rob Bleakley, USA.

Cruiservægt, fire omgange:

Steffen Nielsen, Danmark - Michael Thomas Shanks, USA.

Supercruiservægt, fire omgange:

Simon Welms, Danmark - Gerald Armfield, USA.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.