Annonce
Sport

En triumf for kollektivet

DRESLING JENS

Hvis stabilitet er lig med klasse, er der sjælden høj klasse over vinderen af førsteprisen som Årets Sportsnavn 1998.

Næppe andre danske elitesportsfolk end letvægtsfireren i roning kan fremvise en resultatliste, bestående af udelukkende sejre siden deltagelse ved VM i 1995.

Efter den første, store triumf med OL-guld ved legene i Atlanta i 1996 fortsatte roerne med en enkelt udskiftning i besætningen med at vinde VM i både 1997 og 1998.

I 1996 og 1997 kom to store individualister i skikkelse af Bjarne Riis og Wilson Kipketer dog roerne på tværs i kampen om Danmarks Idræts-Forbunds officielle hædersbevisning.

Men med den systematiske stædighed og selvopofrende flid, der er roernes kendetegn, nægtede de at give op også i denne konkurrence.

Derfor kunne 1998 ikke få en bedre vinder, for selv om det drejer sig om fire store individualister, så har denne besætning også brudt med forestillingen om, at kollektivets triumf kun er at finde i boldsporten.

Mens boldspil som oftest er bedst, når individualisten bryder ud i improvisation, så skal individualisten i et bådkollektiv kunne synkronisere både tankegang og fysisk rytme for at opnå den størst mulige effektivitet.

Det har denne firer formået i sjælden grad. At Eskild Ebbesen, Viggo Feddersen, Thomas Ebert og Thomas Poulsen med deres dygtige træner Bent Jensens billigelse har gjort sig den ulejlighed at udsætte en træningstur til Spanien for at kunne deltage i dette års kåring af Årets Sportsnavn vidner om, at vi her har at gøre med nogle af de sidste amatører i ordets mest positive betydning.

Det kan være svært at nå toppen, men det sværeste er dog at holde sig deroppe. Derfor er det mere end modigt, når roerne vover at sige, at de også går efter OL-guldet i Sydney i 2000.

»Vi har her at gøre med nogle af de sidste amatører i ordets mest positive betydning.«

Dansk badmintons talentarsenal er tilsyneladende utømmeligt. Efter Poul-Erik Høyer Larsens OL-guld i 1996 var det ventet, at 1997 skulle blive en blød sæson.

Så slog talentet Peter Rasmussen til med et næsten chokerende verdensmesterskab, der i 1998 blev fulgt op af et andet stortalent, Peter Gade, hvis suverænitet på toppen af verdensranglisten siger mere end mange ord om den danske badmintonskole.

I kampen om førsteprisen brød individualisten Gade holdfællesskabets harmoni ved at trænge sig foran både fodbold-, håndbold- og curlingspillere.

Da dansk fodbold ved VM i Frankrig opnåede historiens hidtil bedste placering, skete det i de sidste to kampe mod Nigeria og Brasilien primært på baggrund af en genopførelse af de kvaliteter i spillet, der i firserne henrykkede den ganske verden.

Da det er naturstridigt, at et lille land som Danmark skal kunne vinde VM, kan vi glæde os over, at brødrene Laudrup fik en værdig afsked med landsholdet.

Hos et stærkt forynget og rekonstrueret kvindelandshold i håndbold fornægtede boldtalentet sig heller ikke, og EM-sølvet er et fornemt grundlag for træner Jan Pytlick at arbejde videre på.

Sidst, men ikke mindst, skrev curlingpigerne dansk idrætshistorie ved at vinde de første OL-medaljer. Men de holdt samtidig den halve nation vågen om natten for at plante en lille og upåagtet sportsgren i danskernes bevidsthed.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Hun har et job, der ikke findes i Danmark

I Glasgow har 50-årige Pernille Sørensen fundet sit drømmejob som farmaceut. Her arbejder hun på lige fod med lægerne, når det gælder ordination af medicin. Denne mulighed eksisterer ikke i Danmark, som ifølge Pernille Sørensen er håbløst bagefter Storbritannien på det felt.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Bolig
De har aldrig været i Japan: Men deres japanske have et sted i Nordjylland er et perfekt æstetisk chok
Parret fra Øland ved Brovst har altid været havemennesker, men en traditionel staudehaves vildskab var for kaotisk. I 2001 så de for første gang en japansk have, og inden længe var de i gang med at forvandle deres egen. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her