Talentkrig tvinger teenagere til tidlig alvor i cykelsporten

Kampen mellem de bedste cykelhold foregår ikke kun på landevejene i Tour de France og andre store løb. Den udspiller sig også til junior- og drengeløb over det meste af verden.

Den tid er forbi, hvor holdene spejdede efter de næste stjerner i U23-klassen med unge voksne, der lige var blevet seniorryttere.

Nu går de på rov blandt 14-15-årige, og cykelsporten bevæger sig mere og mere i samme retning som fodbold, hvor storklubberne hamstrer unge talenter til deres akademier.

Det er der flere årsager til. En af de vigtigste er rytteren, der blev nummer tre i Tour de France sidste år, belgiske Remco Evenepoel.

»Det er det, vi kalder Remco-effekten,« siger Christian Andersen, der er sportsdirektør på Uno-X.

Remco Evenepoel gik direkte fra junior til senior og fik succes med det samme. Alle er nervøse for at gå glip af den næste Remco.

Derfor har mange hold for længst etableret deres egne udviklingshold. Håbet er at få talenterne tidligt ind i folden og på den måde få lettere ved at holde på dem senere.

»Vi ser en trend, hvor kontrakter løber længere og længere. Så hvis du ikke finder talenterne og skriver kontrakt med dem, så gør andre og holder på dem i mange år. Så bliver det virkelig svært at sammensætte den rigtige trup,« forklarer Rolf Aldag, der er ledende sportsdirektør på Red Bull.

Sporten har ændret sig

Det tyske hold har både et U23-hold, Red Bull Rookies og en juniorafdeling under navnet Team Grenke – Auto Eder.

Her har man blandt andet flere unge danske talenter, der blev indfanget i Red Bull-organisationen i 16-årsalderen. Og det er ikke kun et spørgsmål om at finde talenterne før de andre.

»Du vil også gerne opdrage en rytter med holdets værdier. Forme dem, skabe et miljø omkring dem,« siger Aldag.

»Hvis du henter en rytter, der har været fem år på et andet hold, lever du med konsekvenserne af de fem år. Hvordan rytteren træner, lever og opfører sig. Hvis vi gerne vil videregive vores kerneværdier, er vi nødt til at starte tidligt,« påpeger han.

Tilfældet Remco Evenepoel er måske ekstremt. Men det er velkendt, at cykelryttere gennemsnitligt er tidligere færdigudviklet i dag, end de var før i tiden.

Sportsligt er de ganske enkelt i stand til at tage kampen op med garvede professionelle i en langt tidligere alder.

»Sporten har ændret sig. For nogle år siden havde rytterne ingen personlig træner, når de var 16-17 år. De havde heller ikke avanceret udstyr. Nu ser vi 14-årige med wattmålere og med trænere, og de er allerede toptrænede atleter i slutningen af teenageårene,« siger Matt Winston, der er sportsdirektør på Picnic og tidligere juniorlandstræner i Storbritannien.

Pogacar advarer

På pressemødet efter en af sine mange etapesejre i Tour de France talte Tadej Pogacar om, hvordan det nærmest forventes af rytterne i dag, at de laver store resultater som unge.

En udvikling, han uforvarende selv har været med til at fremme ved at vinde et hav af løb meget tidligt i seniorkarrieren.

»Der er kommet et utrolig stort pres på de unge, allerede når de er juniorer eller U23-ryttere. Hvis de ikke bliver professionelle tidligt, så er chancen for overhovedet at blive det lille. De fleste er meget professionaliserede fra en ung alder, men det gør også, at nogle kan få svært ved at udvikle sig videre fra det niveau, de havde som juniorer,« pointerer den tredobbelte Tour de France-vinder.

Det er ikke kun holdene, der sværmer om teenagerne, når de begynder at vise en smule talent i den barske sportsgren.

Agenterne har også fangarmene ude, længe inden rytterne har lavet et resultat, der blot har udløst en note i et lokalt medie.

»Uanset hvilken 16-årig rytter du taler med, så har han allerede en agent. I mange tilfælde er holdene nummer to til at banke på døren og sidde i stuen med en ung, ambitiøs rytters familie,« siger Rolf Aldag.

Lukkede U23-hold

Spørger man sig for på Tour de France-holdene, har mange det ambivalent med udviklingen.

Sent udviklede ryttere risikerer at blive overset. Og storholdenes hunger efter talenter går ud over kontinentalholdene, som tidligere var det naturlige første skridt for ryttere efter junioralderen.

Det var også grunden til, at norsk-danske Uno-X ved nytår lukkede sit U23-hold.

»Vi ville give mere plads til de danske og norske kontinental- og juniorhold og i stedet have et samarbejde med dem. Før så de os som konkurrenter, og det er ikke det, der er meningen med det,« siger Christian Andersen.

Han har selv en fortid som sportsdirektør på det danske kontinentalhold ColoQuick og oplevede dér stor forskel på, hvornår ryttere var færdigudviklede.

Derfor bekymrer det ham, at storholdene spejder efter yngre og yngre ryttere.

»Jeg synes, det er forkert, og jeg er ked af, at det går den vej. De unge skal have tid og skal ikke tro, at de skal stoppe med at cykle, fordi de ikke er professionelle, når de er 19 år. Da Kasper Asgreen og Jonas Vingegaard blev seniorer, kunne de ikke engang komme på et dansk kontinentalhold. Og på det tidspunkt var der altså fem-seks af dem.«

»Det er vigtigt at pointere over for de unge, at løbet ikke er kørt, selv om de ikke lige kommer ind i en stor organisation med det samme,« fastslår Christian Andersen.