Danmarks håndboldkvinder skal ikke spille OL-finale, og det er ganske fortjent

Alle nederlag i elitesport gør ondt, men nederlagene eksisterer i forskellige udgaver.

Man kan f.eks. tabe i allersidste sekund efter en nervepirrende afslutning præget af held og tilfældigheder.

Man kan f.eks. blive ydmyget med 10 mål efter at have været chanceløse i en hel kamp.

Man kan f.eks. også tabe en kamp efter at have underpræsteret i en grad, der vil gøre ondt i rigtig mange timer.

Sidstnævnte var tilfældet for de danske håndboldkvinder i torsdagens OL-semifinale mod Norge, der vandt 25-21.

Det var hverken nervepirrende eller ydmygende. Danmark var bare ikke tæt på at ramme eget topniveau.

Målmanden Althea Reinhardt gjorde undervejs sit ypperste, men det var ikke nok. En til tider chokerende ringe offensiv indsats knuste alle forhåbninger om en guldkamp.

Derfor skal Norge spille finale på lørdag, mens danskerne må nøjes med en bronzekamp mod Sverige.

Nederlaget kom ikke som en voldsom overraskelse. Slet ikke set i lyset af de mange dårlige oplevelser, som Danmark har med haft med Norge, når alt har været på spil.

I Jesper Jensens regeringstid har danskerne mødt Norge tre gange på fire år i knockout-kampe ved slutrunder. Det er gået dårligt for Danmark hver gang. Faktisk er det næsten kun blevet mere og mere smertefuldt for hver kamp.

Ved EM i 2020 tabte Danmark EM-semifinalen på hjemmebane efter at have ført med fire mål i anden halvleg.

To år senere tabte Danmark så EM-finalen til nordmændene, der igen indhentede en dansk føring på fire mål i anden halvleg og dermed tog pokalen.

Og for et halvt år siden tvang Danmark så Norge ud i forlænget spilletid i VM-semifinalen, inden Henny Reistad i allersidste sekund afgjorde kampen med sin 15. scoring.

Med den forhistorie løb Danmark på banen foran de knap 27.000 tilskuere i Lille – velvidende at de skulle overvinde både egne traumer samt verdens- og europamestrene.

For Danmarks tro på sejr, hævn, revanche og drømmenes opfyldelse var det selvfølgelig nedslående, at Jesper Jensens mandskab efter 10 minutter var bagud 1-4.

Angrebsspillet var hverken hurtigt, opfindsomt eller kløgtig nok til at rive det norske forsvar fra hinanden. Bevares, det er heller ikke let. Norge er fremragende til at forsvare eget mål. De er fysisk stærke, aggressive og kender hinandens roller ud og ind.

Samtidig lurer de konstant på at erobre bolden for at stikke af sted i kontra, som de i øvrigt også er klodens bedste til.

Efter en Sarah Iversen-afslutning langt over mål og en Louise Burgaard-afslutning, der blev grebet ud, fik Jesper Jensen nok. Der var intet optræk til jævnbyrdighed. Kun målmand Althea Reinhardt kunne være stolt af sin præstation.

Modtrækket efter 10 minutter var selvfølgelig at hive Reinhardt, storspillende Reinhardt, ud for i stedet at spille med en ekstra markspiller i angrebet. Et klogt taktisk træk, der sikrede tre hurtige scoringer på stribe og ikke mindst troen på, at nordmændene faktisk er dødelige.

Var der så tale om berusende hold-da-helt-op-håndbold? Absolut ikke.

Omdrejningspunktet Mie Højlund var en af flere danskere, der ikke lignede sig selv. Derfor skulle der knokles for hver en scoring i første halvleg. Men det skulle nordmændene næsten også, for Althea Reinhardt var taget på job med god arbejdslyst.

Under OL er det blevet tydeligt for alle, at hun har overhalet anfører Sandra Toft som Danmarks førstevalg i målet. Reaktionsstærke Reinhardt var fremragende i kvartfinalen mod Holland, og havde det ikke været for hendes redninger, ville Danmark også have været bagud med mere end tre mål ved pausen.

Forståeligt nok virkede Odense-målmanden indimellem både frustreret og fortvivlet, for hendes holdkammerater var ikke i nærheden af at matche hendes niveau. Det var periodevis ikke til at forstå, at dét landshold har spillet sig i fire semifinaler i træk.

Midtvejs i kampen vandt Norge en periode på 17 minutter med 7-1. De danske bagspillere var modløse, og når muligheden endelig kom, blev den misbrugt. Personificeret i Trine Østergaard, holdets nok mest rutinerede spiller med knap 180 landskampe, der intet fik ud af sine fire chancer fra fløjen.

Jesper Jensen tog timeout, skiftede ud og ind, guidede med taktikbræt og armbevægelser. Udefra set virkede ikke ret mange af løsningsforslagene.

Danmark var aldrig i nærheden af at true nordmændene, og derfor gik det, som det plejer i knockout-kampene mod de evige rivaler.

I finalen skal Norge møde værtsnationen Frankrig.