Olympisk guld til Danmark: Overlegne Viktor Axelsen gjorde det, han er allerbedst til

Viktor Axelsens skolelærer i Odense sagde engang til ham, at det faktisk er i orden at nævne over for sine klassekammerater, hvis man lige er blevet ungdomsverdensmester.

Sådan tænkte den dengang 16-årige Viktor Axelsen ikke. Han var jo allerede på vej videre mod næste trofæ.

Siden da er Viktor Axelsen blevet bedre til at fejre sine sejre. Der har også været et par stykker at øve sig på – og mandag eftermiddag tilføjede badmintonstjernen endnu en. Af de allerstørste.

For andet OL i træk hedder guldvinderen i herresingle nemlig Viktor Axelsen.

I finalen i Paris slog Axelsen verdensmesteren Kunlavut Vitidsarn fra Thailand med 21-11, 21-11, og det fejrede Axelsen med et par jubelscener, der ville have gjort hans gamle skolelærer stolt.

Efter respektfuldt at have takket sin modstander og to trænere tog han Dannebrog over nakken og spurtede ud til publikum. Han løb rundt i hele hallen.

Glæden og lettelsen var der intet at sige til. Finalesejren var naturligvis kulminationen på en overlegen OL-præstation, hvor Viktor Axelsen ikke har afgivet et eneste sæt i seks kampe. Heller ikke Kunlavut Vitidsarn lykkedes med den mission.

Og så var finalesejren ikke mindst endnu en cementering af Axelsens position som Danmarks største badmintonspiller nogensinde – og en af verdenshistoriens bedste.

Kampen igennem var Viktor Axelsen overlegen, men det sprudlende spil udeblev dog i indledningen. Både Axelsen og Vitidsarn virkede som et par halvnervøse finalister, der i højere grad spillede for at undgå at tabe duellerne. Derfor blev det en anelse forsigtigt – i hvert fald indtil Viktor Axelsen fik nok.

Danskeren løftede hastigheden i spillet, og det brød Vitidsarn sig slet ikke om. 5-5 blev til 13-5 i fynsk favør, og så kunne man for alvor høre de tusindvis af danskere i Arena Porte de La Chapelle i Paris.

De havde det skønt. Axelsen forkælede også sine rødklædte gæster. Han vekslede tempoet og varierede slagene i flere lange dueller, så thailænderen til sidst fejlede.

Axelsen var så dominerende, at man på et tidspunkt mistænkte Vitidsarn for blot at ønske første sæt hurtigt overstået. Ønske eller ej, Axelsen spillede sig til 11 sætbolde, og dem misbrugte han ikke.

En forløsning for Viktor Axelsen, der knyttede næverne ud mod sine to trænere i hjørnet. For at forstå den knytnæve skal man forstå Axelsens forløb frem mod legene i Paris.

I store dele af 2024 har han bøvlet med skader og skavanker, der har forhindret ham i både at træne og spille sit højeste niveau. Særligt ryggen har voldt Axelsen problemer de seneste mange måneder. Han har fået to blokader for at kunne træne og spillede ikke en eneste kamp i knap to måneder før OL-premieren.

Derfor mistede han også sin position som verdensetter denne sommer efter 131 uger i træk på førstepladsen. Det bryder han sig absolut ikke om – stræberen, der er bygget som en maskine med en næsten sygelig dedikation.

Hans forældre og lillesøsteren Johanne har indimellem grinet af hans sære påfund for at fremme præstationerne. Og man er næsten tilbøjelig til at give dem ret.

Hvor mange atleter kan sige, at de i al seriøsitet har fulgt bodybuilding-kure og båret kobbersmykker for at styrke blodcirkulationen? Eller gået i fivefingers-sko, der giver tæerne større bevægelsesfrihed? Eller forsøgt sig som veganer, der tog til gårdsalg og købte sække med kilovis af bønner?

Viktor Axelsen er en mærkelig snegl. Det er faktisk hans egne ord. Men alle hans tiltag – gode som dårlige – er sket i betingelsesløs tro på at forbedre sig to-tre procenter her og der.

Om Vitidsarn besidder samme dedikation er uvist. Men verdensmesteren matchede i hvert fald ikke Axelsen i evner og overskud på det grønne gulv i udkanten af Paris.

For øjnene af kong Frederik på tribunen fortsatte Axelsen blot med at bevise sine kvaliteter i andet sæt. Føringen lød hurtigt på 5-1, inden Vitidsarn fik testet sin danske konkurrent i et par fysiske dueller.

Det blev bare ikke til meget mere. Axelsen knuste hvert et optræk til alvorlig modstand og rykkede fra 6-3 til 15-3. Derfra vidste alle, hvad der ventede. En ny OL-medalje til Danmark – og den tredje i alt til Axelsen. En medalje, der ligeledes står som endnu en triumf over den tvivl, der i årevis boede i ham.

At hans knap to meter høje krop aldrig ville kunne sikre ham verdensherredømmet i et tempofyldt, eksplosivt spil med mange kropstwist og vendinger om egen akse.

At han simpelthen var for langsom og tung til at kunne besejre hurtigere og lavere asiater som f.eks. Lee Chong Wei og Lin Dan.

Tvivlen er for længst smashet ud af bevidstheden. Nu har han endda tangeret Lin Dans rekord med to OL-guldmedaljer.