Fortsæt til indhold
Sport

Verdensklasse – med en pris: »Min kone har da nogle gange sagt: "Er det ikke tid til at skuffe Kim og træneren i stedet for kun mig?"«

Et af medaljehåbene ved OL har en ganske særlig historie. Danmarks bedste herredouble i badminton består af to vidt forskellige personer, som de seneste år har fået et skæbnefællesskab.

20 pct. af alle par bliver skilt inden kobberbrylluppet.

13 år efter at have indgået deres alternative ægteskab er Kim Astrup og Anders Skaarup stadig sammen.

»Der har satme været mange bump på vejen. Hvor det mest naturlige havde været at sige, at nu gider jeg simpelthen ikke høre på den store, fede idiot dér mere.«

Kim Astrup kigger roligt over på Anders Skaarup, der heller ikke fortrækker en mine.