Fortsæt til indhold
Sport

Midt under en kamp foran 10.000 tilskuere stod Mathias Gidsel og bekymrede sig om ulovlige giftstoffer i sin nye lejlighed

Mathias Gidsel kunne godt bilde os ind, at han aldrig lader privatlivets bekymringer påvirke spillet på banen. Det ville bare ikke være sandt. Spørg bare hans kæreste. Hun ser også en anden side af verdens bedste håndboldspiller.

Mathias Gidsel er en ærlig mand.

Siden sit gennembrud for tre år siden har håndboldstjernen åbent fortalt om alt fra mentale nedture over fysiske forvandlinger til opskriften på at blive verdens bedste i sit fag.

Men hvordan kommer man endnu tættere på at forstå den vestjyske mand? Man taler selvfølgelig med hans københavnske kæreste.

Hun hedder Katrine, er tidligere danser, har en bachelor i virksomhedsøkonomi og kan ikke gennemskue reglerne i håndbold. Og hun er også bedøvende ligeglad.

Til gengæld undrer hun sig tit over, hvordan man åbenbart kan ramme et håndboldmål fra alle vinkler, men aldrig vasketøjskurven.