En præsident, en superstjerne og en fodboldboss i strid om et ømtåleligt emne
I søndagens kamp mellem Real Madrid og Valencia CF blev stjernespilleren Vinicius Junior udsat for racisme. Episoden eskalerede i en sådan grad, at Brasiliens præsident nu har blandet sig, men der ligger en længere historie bag affæren.
Episoden har genantændt debatten om racisme i topfodbold – en debat, der ikke blot har fået fodboldens øverste ledere, men også Brasiliens præsident til at markere sig. Men hvad er egentlig op og ned i sagen om Vinicius Junior og de racistiske tilråb?