Russisk deltagelse får dansk forbund til at aflyse fægtestævne

Danmark risikerer i de kommende år at miste værtskab efter aflysning af internationalt fægtestævne.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Louise Herrche Serup

Et internationalt fægtestævne i København er blevet aflyst.

Det oplyser Dansk Fægte-Forbund, efter at verdensforbundet FIE har givet russere og belarusere tilladelse til at deltage i turneringer igen.

Beslutningen blev ifølge bestyrelsesformand Jan Sylvest Jensen truffet på et møde onsdag aften.

- Vi nåede frem til, at vi desværre ikke er i stand til at afvikle det. Det kan vi ikke, når reglerne er, som de er nu, hvor russerne og belaruserne får lov til at være en del af det. Det kan vi ikke se os selv i, siger formanden.

FIE besluttede på en ekstraordinær kongres 10. marts at indlemme russere og belarusere igen. De havde været udelukket siden marts sidste år i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

Afgørelsen gør det muligt for de to landes fægtere at deltage ved kontinentale mesterskaber, VM og ikke mindst OL-kvalifikationen.

Siden har Den Internationale Olympiske Komité (IOC) fulgt samme linje og anbefalet forbundene at lade russiske og belarusiske atleter konkurrere igen individuelt under en række betingelser.

Også FN’s Menneskerettighedsråd har bakket op om, at udøverne ikke bør diskrimineres ud fra nationalitet.

Men det danske fægteforbund har alligevel valgt at sige fra.

- Det er nok ikke nogen hemmelighed, at vi har stemt nej til, at de skulle have lov til at være med. Vi har også det lille problem, at vores fægtere ikke ønsker at være en del af det. For nylig har over 300 fægtere afleveret et nødråb til IOC om, at vi ikke ønsker dem tilbage, siger han.

Forbundet gør det med åbne øjne. For Jan Sylvest Jensen er klar over, at det kan få konsekvenser på en række niveauer.

- For fægterne betyder det, at for at kvalificere sig til OL skal de rejse længere og dermed få større udgifter. For Danmark betyder det, at vi risikerer at miste turneringen fremadrettet. Vi kan måske ikke afvikle et internationalt stævne i Danmark på seniorniveau, siger formanden.

Fægtestævnet Trekanten International 2022 er en såkaldt Satellite World Cup. Der er tale om et internationalt stævne lige under World Cup-niveau.

Spliden i fægteverdenen er stor for tiden. Også et World Cup-stævne i Tyskland er blevet aflyst, og i Polen overvejer man at gøre det samme.

Den russiske oligark Alisher Usmanov har siden 2008 været præsident i FIE, men sidste år suspenderede han sig selv, efter at han havnede på EU’s sanktionsliste.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.