Hvad skal vi med eliteidræt, når atleterne bliver syge af det?
Spiseforstyrrelser, angst, depression og stress: Historierne om sportsfolk, der bukker under, vælter frem og efterlader spørgsmålet om, hvem der har ansvaret. To forskere kommer med deres bud.
Hvorfor skal vi i det hele taget have eliteidræt, når topatleterne bliver syge af at dyrke deres sport? De seneste år er der dukket adskillige sager frem, senest håndboldspillere, der er blevet vejet offentligt, tidligere er det også fodboldspillere og svømmere, som også er blevet bedømt på vægt og i nogle tilfælde talt nedladende til. Andre sportsfolk går ned med stress. Efterfølgende har mange berettet om alvorlige følgevirkninger af tiden i topsporten. Igen: Er omkostningerne for store?