- For abonnenter
Engang grinte de af hans Netto-pose med rugbrødsmadder – i dag er det Lukas Jørgensen, der griner
Lukas Jørgensen har ædt sig ind på landsholdet. Bogstaveligt talt. For at nå toppen måtte stregspilleren med de mange madpakker dog træffe en svær beslutning.
MALMØ
Lukas Jørgensen gik altid 10-15 meter bag vennerne på golfbanen.
De drillede ham godmodigt, og det skyldtes ikke kun hans evner med et golfjern, men også fordi han insisterede på at bære rundt på en Netto-pose med seks rugbrødsmadder, tre boller og en proteinbar. Plus det løse.
Mellemmåltiderne nægtede Lukas Jørgensen at gå på kompromis med, og så måtte Mathias Gidsel, Emil Jakobsen og de andre holdkammerater fra GOG grine alt det, de ville af hans mange madpakker.
I dag er det Lukas Jørgensen, der griner.