- For abonnenter
I elitesport kan man godt holde af de andre, men man holder mest med sig selv – heldigvis
Analyse: Håndboldherrerne fremstår som en stærk og sammentømret enhed, men tag ikke fejl. De tænker i allerhøjeste grad på sig selv. De er alle egoister. Og heldigvis for det.
MALMØ
Forestil dig, at du er skolelærer i en by med kun én skole.
Du er glad for dit job, og både kolleger, forældre og elever er glade for dig. Du hjælper også gerne den nye, vellidte praktikant med at føle sig til rette og blive dygtigere.
Men en dag når praktikanten dit niveau. Du ryger ud, og praktikanten overtager dit job. Kolleger, forældre og elever mærker ingen forskel, for afløseren er jo vellidt og dygtig. Vedkommende er måske endda en anelse bedre end dig, så kvaliteten i undervisningen er faktisk steget.
Sidder du så derhjemme med din fyreseddel i hånden og stråler af glæde, mens du kun ønsker skolen det bedste?