- For abonnenter
Svulstige summer og storpolitik: Fodbolden accelererer i en retning, som Thomas Delaney trodsigt nyder godt af
VM i Qatar synes at være den hidtidige kulmination på fodboldens superkapitalisme og debatten om sportens moral og etik. Midt i det hele står aktørerne, heriblandt Thomas Delaney, som mener, at der ikke lyttes nok til spillerne.
DOHA
Indimellem savner Thomas Delaney at spille amatørfodbold.
Formiddagskampe om søndagen, kolde bajere i omklædningsrummet og en lun grillpølse at gå hjem på. Den simple udgave af spillet – renset for storpolitik og milliardkontrakter. Den form for fodbold, han voksede op med på Frederiksberg, hvor han boede med sin far i en lejlighed nogle få busstop fra KB’s anlæg.
»Charmen,« siger Thomas Delaney. Det er ordet, han savner i sit nuværende fodboldliv.
Han bor i spanske Sevilla, er 31 år og fast mand på landsholdet. På grund af en skade måtte han som bekendt forlade VM i Qatar allerede efter den første gruppekamp, men en håndfuld dage før hjemrejsen tog han ordet på spillerhotellet i Dohas ørken.