Nicole Broch Estrup blev nummer to i Irland efter omspil

Med et slag i bunkeren i omspillet lykkedes det akkurat ikke Nicole Broch Estrup at snuppe titlen i Irland.

Golfspilleren Nicole Broch Estrup blev søndag delt nummer to i turneringen Irish Open efter omspil med to spillere.

Dermed blev det ikke til Nicole Broch Estrups anden Ladies European Tour-titel i karrieren. Den hidtil eneste sejr for danskeren kom i 2015 i Helsingborg Open.

Nicole Broch Estrup skulle ud i omspil med tjekken Klára Spilková og Ursula Wikström fra Finland.

I omspillet var Nicole Broch Estrup uheldig at ramme bunkeren. Selv om slaget med sandjernet var godt, blev det lige kort nok. Det endte med par i omspillet for danskeren.

Klára Spilková var bedre kørende og tæt på at lave en eagle, da golfkuglen trillede rundt i hulkanten. Kort efter lavede hun en sikker birdie.

Det kunne hverken Ursula Wikström eller Nicole Broch Estrup hamle op med, og den skandinaviske duo tog til takke med en delt andenplads.

Nicole Broch Estrup havde generelt spillet en god fjerde og sidste runde og leverede syv birdies og tre bogeys. Det betød en runde i 68 slag - fire slag under banens par.

Især afslutningen var god fra danskerens side med tre birdies i træk på hul 15, 16 og 17, som var med til at give hende chancen i omspillet.

Nicole Broch Estrup var ikke den eneste dansker, som spillede en fornem turnering.

Smilla Sønderby spillede også stabilt og endte lige uden for det sjoveste selskab i 13 slag under par. Det var blot et enkelt slag efter de tre spillere, der skulle kæmpe om sejren.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.