Tårevædet golfveteran hentede sjælden sejr i Himmerland

Oliver Wilson tog sin lange karrieres kun anden sejr på DP World Tour, da han vandt Made in Himmerland.

Artiklens øverste billede
Marcus Helligkilde blev bedste dansker i Made In Himmerland. Men 16 slag under par rakte ikke til at blande sig i kampen om sejren. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter en heftig slutspurt kan englænderen Oliver Wilson rejse hjem fra sit besøg i Danmark med sejren i golfturneringen Made in Himmerland.

Wilson haltede ellers længe efter den førende skotte Ewen Ferguson. Men en birdie på 16. hul bragte ham op på siden af rivalen, og endnu én på 17. sendte den 41-årige veteran alene i spidsen før sidste hul.

Her vidste han, at han ”blot” skulle klare hullet i par for at snuppe førstepræmien og de 510.000 euro.

- Det rammer mig nu. Giv mig et minut, sagde han, inden han kunne gennemføre sejrsinterviewet på banen.

- Jeg sagde ellers, at jeg ikke ville græde. Jeg var så sikker og følte mig så meget i kontrol. Jeg nød næsten det sidste hul og er så stolt af mig selv. Jeg elsker dette sted, og jeg har gjort det godt her før, siger Wilson.

Englænderen har været professionel siden 2003, men det er blot hans anden turneringssejr på DP World Tour, der tidligere var kendt som European Tour.

Første sejr kom tilbage i 2014 i Alfred Dunhill Links Championship.

Ingen danske spillere har foreløbig formået at vinde Made in Himmerland, der nu er blevet afviklet otte gange.

Otte danskere klarede denne gang cuttet til finalespillet, men de var aldrig for alvor tæt på at blande sig i kampen om sejren.

Bedste dansker blev Marcus Helligkilde, der spillede stabilt, men ikke helt kunne følge op på sin kanonstart, der bragte ham op på en delt andenplads i torsdags.

Den 25-årige Smørum-spiller leverede en eagle, to birdies og en bogey på sidste runde, som han gik i 68 slag, svarende til tre under par. Han sluttede hele turneringen i 16 slag under par.

Det rakte til en delt ottendeplads.

Jeff Winther blev næstbedste dansker som nummer 15, mens Rasmus Højgaard, Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard, Søren Kjeldsen, Christian Jacobsen og Oliver Hundebøll sluttede længere tilbage.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.