• Opdateret 22/08/2022 kl. 12:19

Axelsen avancerede sikkert ved VM trods nervøs start

Viktor Axelsen var bagud 15-16 i første sæt, men derfra var han en klasse bedre end Daren Liew i VM-åbner.

Artiklens øverste billede
Viktor Axelsen vandt i to sæt i sin første kamp ved VM. - Foto: Richard A. Brooks/Ritzau Scanpix

Den danske verdensstjerne Viktor Axelsen er klar til anden runde ved VM i badminton i Tokyo.

Den suveræne verdensetter og favorit i Japan tog hul på turneringen med en sejr i to sæt over Daren Liew fra Malaysia, der er nummer 29 i verden.

Cifrene lød 21-16, 21-12.

Axelsen havde inden kampen berettet om nerver, og det bar hans spil også præg af.

Danskeren nåede aldrig sit spektakulære niveau, men sejrede trods alt uden at komme i store problemer.

Axelsen vendte i indledningen 2-4 til 7-4, men Liew kæmpede sig tilbage og førte med 16-15 i første sæt.

Danskerens modsvar til dette var dog perfekt, da han vandt de seks næste bolde og dermed sættet 21-16.

Axelsen fik en bedre start på andet sæt med en føring på 9-4, men Liew kom dog tilbage på 8-9.

Derfra havde Axelsen helt styr på sagerne. Han spillede sig til ni matchbolde med 20-11 og udnyttede den anden, da Liew slog bolden ud.

- Jeg er glad for måden, jeg spillede kampen på. Daren er en svær modstander, når han spiller godt, så jeg vidste, at jeg skulle være fokuseret. Hvis jeg kommer for langt ned i gear, kan han spille nogle rigtigt gode point, siger Axelsen.

I anden runde venter hollænderen Mark Caljouw.

- Jeg kender ham rigtigt godt. Jeg skal fokusere på at spille mit spil og spille hurtigt og forsøge at eksekvere min gameplan.

Også den 11.-seedede dansker Rasmus Gemke er klar til anden runde efter en sejr i to sæt mod finnen Kalle Koljonen. De danske sejrscifre lød 21-10, 21-18.

Han skal i anden runde op mod kineseren Shi Yuqi, der vandt VM-sølv i 2018.

Derimod er Hans-Kristian Vittinghus ude efter et klart nederlag på 12-21, 11-21 til den niendeseedede inder, Lakshya Sen.

Også Anders Antonsen, der i 2022 har døjet med formsvigt og skader, er færdig i turneringen. Han tabte med cifrene 15-21, 19-21 til japaneren Kenta Nishimota. Antonsen overlevede fire matchbolde, inden han måtte give tabt.

I damesingle er Line Christophersen overbevisende videre efter sejr med cifrene 21-14, 21-12 over inderen Malvika Bansod.

I anden runde kommer hun på en sværere opgave, når den 11.-seedede kineser, Wang Zhiyi, venter.

Line Kjærsfeldt fik kun én kamp ved VM. Hun tabte 13-21, 7-21 til sydkoreaneren Kim Ga-eun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.