Svensker slår til i første hug på omstridt golftour

Henrik Stenson vinder i sin debut i udbryderturnering og belønnes med førstepræmie på fire millioner dollar.

Artiklens øverste billede
Henrik Stenson fra Sverige endte som vinder af LIV Golfs turnering i New Jersey i USA. Sejren udløser en gevinst svarende til 29 millioner kroner. Foto: Cliff Hawkins/Getty Images/AFP

Golfspilleren Henrik Stenson har fået en optimal start som ny spiller på den omstridte LIV-tour.

Den 46-årige svensker sluttede søndag som nummer ét i en turnering i New Jersey i USA.

Sejren kommer, kort tid efter at Stenson blev fyret fra det ærefulde hverv som kaptajn for Europas Ryder Cup-hold, fordi han besluttede at slutte sig til LIV Golf, der er et alternativ til de etablerede DP World Tour (tidligere European Tour) og PGA Tour.

- Jeg mener, at vi godt kan blive enige om, at jeg spillede som en kaptajn, spøgte Stenson efter søndagens sejr, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

LIV Golf er finansieret af Saudi-Arabiens statslige investeringsfond, og kritikere har beskyldt Saudi-Arabien for på den måde at forsøge at ”sportswashe” dets internationale omdømme.

Begrebet dækker over lande, der forsøger at forbedre sit omdømme ved at sponsorere sportsudøvere eller sportshold eller ved at afholde lukrative sportsbegivenheder.

I lighed med flere andre af golfens største navne har Henrik Stenson ikke lagt skjul på, at han er blevet tiltrukket af de i golfsammenhæng uhørt store præmiepenge, som LIV-touren tilbyder.

Samtidig lokker LIV også med store summer bare for at få verdensstjernerne til at stille op.

Stenson har ifølge flere medier fået næsten 49 millioner bare for at melde sig under fanerne hos LIV Golf.

Søndagens sejr sikrer ham yderligere fire millioner dollar eller godt 29 millioner kroner.

I alt sluttede han 11 slag under par efter turneringens tre runder.

Sejren er Stensons første siden 2017, da han sejrede i en PGA-turnering.

Turneringen i New Jersey er den tredje, som LIV Golf står bag. Planen er at afholde i alt otte turneringer i år med en samlet præmiesum på 255 millioner dollar.

Næste turnering afvikles i Boston i Massachusetts fra 2. til 4. september.

Derefter følger turneringer i Chicago, Bangkok i Thailand, Jeddah i Saudi-Arabien og slutteligt Miami i Florida.

I 2023 kan de 48 golfspillere, der har tilsluttet sig LIV Golf, deltage i 14 turneringer, hvor der i alt er 405 millioner dollar til fordeling i præmiepenge.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.