Danske stafetkvinder missede finaleplads ved VM trods rekord

Kvinderne slog deres egen rekord fra OL i Tokyo, mens herrerne missede et skifte og dermed ikke gennemførte.

Det blev ikke til en finaleplads i 400 meter stafet for hverken de danske kvinder eller de danske mænd ved VM i atletik i USA.

Kvindeholdet, som består af Mette Graversgaard, Mathilde U. Kramer, Astrid Glenner-Frandsen og Ida Karstoft samt reserverne Emma Beiter Bomme og Line Holm, løb distancen i den tredjedårligste tid på tværs af de to heat. Kun Ecuador og Irland var langsommere ud af de i alt 16 hold.

43,46 sekunder tog det danskerne at komme i mål natten til lørdag dansk tid.

Det var ikke nok til at nå i finalen, men det var nok til at slå dansk rekord.

Således slog det kvindelige stafetlandshold sin egen rekord fra OL Tokyo i 2021 på 43,51 sekunder.

- At tage en dansk rekord med hjem fra den største scene var en målsætning for holdet. Det blev dog ikke til videre avancement på heatets 6.-plads, og samlet blev holdet nummer 13, skriver Dansk Atletik på sin Facebook-side.

De danske kvinder løb i heat 2, som blev vundet af USA. Sidste amerikanske kvinde kom i mål knap to sekunder før sidste dansker, og USA kunne notere sig for en tid på 41,56 sekunder.

Også Spanien, Nigeria, Italien og Schweiz kom videre til finalen fra heat 2.

I heat 1 var det Storbritannien, som vandt. De britiske kvinder formåede at løbe distancen på 41,99 sekunder. Også Jamaica og Tyskland kvalificerede sig til finalen.

Heller ikke de danske stafetherrer bestående af Simon Hansen, Frederik Schou-Nielsen, Tobias Larsen og Kojo Musah klarede sig natten til lørdag dansk tid videre til finalen i 4 x 100 meter.

De danske herrer fik en såkaldt DNF - did not finish - efter at skiftet mellem første og anden løber ikke blev gennemført.

Danskernes heat, heat 2, blev vundet af Frankrig, der kom ind i tiden 38,09 sekunder. På andenpladsen fulgte Canada i tiden 38,10 sekunder, mens Sydafrika tog tredjepladsen med en tid på 38,31 sekunder.

Også Jamaica og Brasilien kvalificerede sig fra heat 2 til finalen, der finder sted tidligt søndag morgen dansk tid.

Heat 1 blev som ventet vundet af favoritterne fra USA, der løb distancen i tiden 37,87 sekunder.

Også Storbritannien og Ghana kvalificerede sig til mændenes finale.

Kvindernes finale afvikles søndag klokken 04.30 dansk tid, mens herrernes finale løber af stablen klokken 04.50.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.