Canadisk politi genåbner gruppevoldtægtssag i ishockey

Flere sager om mulige voldtægter begået af canadiske ishockeyspillere har på det seneste set dagens lys.

Canadisk politi har genåbnet efterforskningen af en mulig gruppevoldtægt begået i 2018 af otte ishockeyspillere, hvoraf nogle af dem fortsat spiller i NHL, der er den bedste nordamerikanske ishockeyliga.

Det oplyser politiet fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Steve Williams, der er politichef i byen London i delstaten Ontario, siger, at endnu en gennemgang af sagen, der oprindeligt blev afsluttet i februar 2019 uden sigtelser, viser, at der er grund til at efterforske yderligere.

- Efterforskningen er blevet genåbnet, så disse muligheder kan udforskes, udtaler Williams i en erklæring ifølge AFP uden at give yderligere detaljer.

Beskyldninger om gruppevoldtægten fra 2018 kom frem i juni, efter at der blev rejst spørgsmål omkring et forlig indgået i april mellem Hockey Canada og det påståede offer i sagen.

Forliget blev indgået i sagen, der var rejst mod Hockey Canada, Canadian Hockey League og de otte spillere, hvoraf nogle af dem repræsenterede Canada ved juniorverdensmesterskabet i 2018.

Kvinden, som i retsdokumenterne beskrives som ”E.M.”, påstår, at hun blev voldtaget på et hotel i London i Ontario efter en ishockeygalla i juni 2018.

Ifølge advokater nægter spillerne sig skyldige og siger, at samlejet skete med samtykke.

Tidligere fredag kom det frem i en anden sag, at medlemmer af det canadiske ungdomslandshold i ishockey er blevet anklaget for et overgreb begået tilbage i 2003.

Der er ikke nævnt nogen navne i sagen, men den canadiske trup fra 2002-2003 omfattede adskillige spillere, som efterfølgende fik store karrierer i NHL.

Ifølge Hockey Canada er organisationen blevet gjort opmærksom på ”foruroligende detaljer” om det påståede overgreb af en journalist.

Journalisten har ifølge nyhedsbureauet Reuters fortalt Hockey Canada, at han har talt med vidner, som har givet ham detaljerede beskrivelser af det seksuelle overfald, der angiveligt skete i Halifax i 2003.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.