Linn Grant overstråler mændene i svensk golfturnering

Niklas Nørgaard Møller er med fremme i Halmstad, men den store historie er svenske Linn Grant, som fører.

Artiklens øverste billede
Linn Grant kan være på vej til et kæmpe resultat i Halmstad, hvor mænd og kvinder mod hinanden. Foto: Pontus Lundahl/Ritzau Scanpix

Mændenes DP World Tour og kvindernes Ladies European Tour har som sidste år slået pjalterne sammen ved denne uges golfturnering Scandinavian Mixed-turnering i Halmstad.

78 kvinder og 78 mænd dyster om den samme præmiepulje på cirka 14 millioner kroner og det samme trofæ. Kun én vinder. Eneste forskel på mændene og kvinderne er, at kvindernes teested er rykket lidt frem grundet den fysiske forskel.

Og der kan muligvis være et stykke golfhistorie under opsejling.

Med en kanonrunde i seks slag under par lørdag ligger svenske Linn Grant nu i 16 slag under par i turneringen. Det er ikke blot bedst af kvinderne i turneringen, det er bedst af alle.

Dermed går den 22-årige svenske golfkvinde ind til søndagens finalerunde med en føring på to slag og kan blive den første kvinde til at vinde en individuel turnering blandt mænd sanktioneret af DP World Tour, tidligere kendt som European Tour.

- Jeg har det sjovt, og jeg er her for at spille golf. Jeg håber, det kan bære mig hele vejen, og hvis det gør det, så tager jeg sejren for kvinderne, siger Grant i en pressemeddelelse fra Ladies European Tour.

- Jeg håber, det går op for folk, at vi (kvinderne, red.) faktisk nærmer os, nærmer os mændene, og at vi er i gang med den samme rejse, som mændene har været på de seneste 30-40 år.

Danske Niklas Nørgaard Møller spillede en solid runde i tre slag under par. Han går ind til de sidste 18 huller på en delt femteplads med seks slag op til Grant.

Hende var der nemlig ingen, som kunne følge med i toppen, hvor hun vippede australieren Jason Scrivener af førstepladsen.

Linn Grant gik en fejlfri runde, hvor hun supplerede fire birdies med en enkelt eagle. Hun har vist enorm stabilitet på de tre runder, som hun har gået i henholdsvis 66, 68 og 66 slag.

Hun er samtidig den eneste kvinde blandt de første 17 i stillingen.

Svenskeren har tidligere vundet to turneringer på Ladies European Tour, men kan hun triumfere søndag på hjemmebanen i Halmstad, vil det utvivlsomt give genlyd i hele golfverdenen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.