Fortsæt til indhold
Sport

Efter EM-skuffelse: Sportschefen i Badminton Danmark ser mulighed for guld til Danmark

Blot en uge efter et skuffende EM skal de danske badmintonspillere levere til VM for hold. Sportschefen understreger, at fokus er på resultater og medaljer.

En medalje på herresiden og en kvartfinale på kvindesiden.

Det er den udtalte målsætning for Danmarks badmintonhold ved dette års Thomas og Uber Cup, også kendt som VM for hhv. herrehold og kvindehold.

Flere af de danske spillere har netop overstået et individuelt EM i Madrid, hvor det kun var de danske herresingler Viktor Axelsen og Anders Antonsen, der nåede finalen.

Det levede ikke op til forventningerne. Men selv om Jens Meibom, sportschef i Badminton Danmark, er skuffet over EM-resultatet, får det ham ikke til at tvivle på VM-målsætningen.