OL-guldvinder kritiserer håndtering af transkønnede

Katie Archibald føler med transkønnede, der bliver kastet rundt på grund af manglende klare politikker.

Artiklens øverste billede
Katie Archibald har vundet OL-guld to gange. Først i 2016 i holdforfølgelsesløb og senest i 2021 i parløb, hvor hun var med til at slå Julie Leth og Amalie Dideriksen, som vandt sølv. Arkivfoto: Thibault Camus/Ritzau Scanpix

Internationale sportsorganisationer har på flere måder forsømt at håndtere problematikkerne omkring transkønnede i elitesport.

Det mener britiske Katie Archibald, der er dobbelt OL-guldvinder i banecykling.

- Det er min opfattelse, at de internationale organisationer i adskillige sportsgrene har svigtet transkønnede atleter med deres inklusionspolitikker. Især transkønnede kvinder, siger Archibald ifølge The Guardian.

Emnet har i de seneste år været brandvarmt i international sportspolitik, og ingen har endnu fundet den gyldne løsning. I november sidste år kom Den Internationale Olympiske Komité (IOC) med en opsigtsvækkende udmelding.

IOC vendte på en tallerken, efter at komitéen i 2015 havde indført et krav om, at transkønnede kvinder skulle sænke deres naturlige testosteronniveau for at deltage i kvindesport.

IOC’s nye retningslinjer går på, at man ikke bør antage, at en transkønnet kvinde har en naturlig, unfair fordel i forhold til en konkurrent, der er født som kvinde.

Den udmelding ramte Katie Archibald hårdt.

- Det er veldokumenteret, at mennesker, der har været igennem mandlig pubertet i forhold til styrke, udholdenhed og fysik - med eller uden påvirkning af testosteronniveauet - har en fordel, siger hun.

I Storbritannien blev sagen for nylig hyperaktuel. Den Internationale Cykelunion (UCI) nægtede i marts den transkønnede kvindelige cykelrytter Emily Bridges at stille op ved de britiske mesterskaber i banedisciplinen omnium.

Kort derefter besluttede British Cycling, der er det øverste cykelsportsorgan i Storbritannien, at suspendere sine regler om transkønnede. Reglerne tillod transkvinder at deltage i elitesport, hvis de havde et tilpas lavt testosteronniveau.

Men med suspenderingen blev det forbudt for transkvinder at konkurrere på eliteniveau.

Netop de ustandselige holdningsændringer provokerer Katie Archibald.

Hun føler med transkønnede, der bliver centrum i opsigtsvækkende sager, der rammer avisernes forsider, fordi mange forbund på mislykket vis ønsker at udvise solidaritet med transkønnede og inkludere dem i elitesport.

- Disse politikker om inklusion har betydet, at atleterne, deres involvering i sport og deres personlige liv er kommet under intens granskning. Men atleterne har ikke gjort andet end at følge reglerne, siger hun.

Katie Archibald kalder på, at sportsorganisationer sætter sig sammen og udarbejder regler på baggrund af videnskab og med fairness i højsædet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.