Mirakelredning forhindrede Bayern i at tage tre point

En heroisk tackling af Stefan Posch sørgede for, at Hoffenheim fik det ene point mod Bayern München.

Artiklens øverste billede
Robert Lewandowski scorede mod Hoffenheim. Foto: Heiko Becker/Reuters

Robert Lewandowski scorede sit ligamål nummer 29 i sæsonen, men det rakte ikke til sejr for Bayern München ude mod Hoffenheim.

Med Jacob Bruun Larsen på banen i det sidste kvarter lykkedes det værterne at få 1-1 mod Bundesligaens suveræne tophold.

En stor redning af forsvarsspilleren Stefan Posch i slutfasen var med til skaffe Hoffenheim det ene point.

Bayern har ti point ned til Borussia Dortmund, der er nærmeste forfølger, mens Hoffenheim ligger nummer fem.

Uden en skadet Robert Skov tog Hoffenheim hul på den svære opgave, men hjemmeholdet gik frisk til sagen.

En stor dobbeltchance kunne snildt have skaffet Hoffenheim en føring i de første minutter, men trods afbrænderne kom hjemmeholdet i front.

Efter 32 minutter sendte David Raum et indlæg bagerst i feltet, hvor Christoph Baumgartner flyvende fik sparket bolden i modsatte side af målet til 1-0.

Men som så ofte før viste Lewandowski sit værd, og i første halvlegs tillægstid pandede han udligningen i nettet på et hjørnespark.

Med målet tangerede han ifølge statistikvirksomheden Opta rekorden for flest udebanescoringer i en sæson i Bundesligaen.

Han har nu stået for 17 fuldtræffere på fremmed græs i sæsonen, ligesom Jupp Heynckes og Timo Werner tidligere har gjort.

Sejren kunne være gået til Bayern, hvis Thomas Müller havde scoret på sin åbne målchance efter 72 minutter, men Posch kom glidende på tværs i det lille felt og reddede sit mandskab.

Jacob Bruun Larsen blev sendt på banen og fik til sidst en gylden mulighed for at blive matchvinder, men et tandløst hovedstød fra danskeren sad lige på Manuel Neuer.

Det blev ved en pointdeling, og Dortmund kan dermed hale en anelse ind på mesterholdet, når Bielefeld søndag kommer på besøg.

For blot anden gang i sæsonen vogtede den danske landsholdsmålmand Frederik Rønnow målet for Union Berlin i en Bundesliga-kamp.

Han holdt Stuttgart fra scoring det meste af kampen, men i tillægstiden fik gæsterne udlignet til slutresultatet 1-1.

Med danske Jonas Wind på banen i hele kampen tabte Wolfsburg desuden 2-3 til Freiburg.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.